Odds tip til Superligaen: SønderjyskE ender over Esbjerg
Vores første odds tip til Superligaen anno 2019/2020 er et langtidsspil. Helt præcist, så har vi her på siden en relativt stor tro til SønderjyskE, som har haft et godt transfervindue indtil videre.
De bliver vurderet til at være nogenlunde lige så gode som sidste sæsons bronzevindere fra Esbjerg, men sønderjyderne bør være stærkere stillet.
Anden sæson bliver svær
Esbjerg overraskede alt og alle i den sidste sæson af Superligaen. De rykkede op med talentfuldt kuld, men solgte hurtigt den største profil Anders Dreyer, og da der ikke var ret mange profiler på holdet, så forventede folk, at de ville kæmpe om at undgå nedrykning.
Det var som om de kørte på en bølge af selvtillid og god holdånd, mens de også var heldige med en del marginaler.
Ifølge @Tapinfodbold, så har de nemlig fået hele ni point flere end de gennemsnitligt ville få ud fra expected goals.
Vores expected points tabel efter 36. Runde af #sldk https://t.co/5g4QTPhXSY pic.twitter.com/VpY7BS6gkK
— Tap In Fodbold (@tapinfodbold) 29. maj 2019
Esbjerg skal selvfølgelig spille nogle Europa League-kvalifikation, hvor de indtræder i anden runde. Med held i lodtrækningen, så vil de være favoritter, og kan dermed spille fire hårde EL-kampe i sæsonstarten.
Det forventes på ingen måde, at de går hele vejen i gruppespillet, men man ved selvfølgelig aldrig.
SønderjyskE hentede bronzemedaljerne for få år tilbage, og havde utroligt svært ved at få resultater i Superligaen på samme tid.
Da de så røg ud af Europa League-kvalifikationen, begyndte de straks at hente point i Superligaen igen.
Vi har set en del eksempler på hold, som har fået en overraskende flot placering i deres første Superliga-sæson, hvorefter de havde det meget svært i anden sæson.
Hobro endte i 14/15-sæsonen på en utrolig syvendeplads for så at ryge ned med et brag i den efterfølgende sæson.
Det samme skete for Lyngby, da de skulle forsvare deres bronzemedaljer i den forrige sæson.
En ting er, at spillerne selv skal omstille sig til en helt anden position, men de bliver også taget anderledes alvorligt af modstanderne, og det er svært at leve på den såkaldte oprykningsgejst.
Stærkt sønderjysk transfervindue
Glen Riddersholm blev i løbet af sidste sæson ansat som træner i SønderjyskE, hvilket umiddelbart lignede et scoop for Haderslev-klubben.
Han fik dog aldrig sat det store aftryk på holdet i løbet af den foregående sæson, men det har han gjort i transfervinduet, hvor han har hentet nogle flotte navne ind. Se de to holds handler her:
SønderjyskE
- Ind: Rilwan Hassan, Justin Plautz, Mads Albæk, Patrick Banggaard og Isak Olafsson.
- Ud: Mads Hvilsom, Niki Zimling, Silas Songani, Ramon Rodrigues og Victor Smedsrud.
Det ligner umiddelbart et kraftigt forstærket SønderjyskE-hold, men transfervinduet er selvfølgelig ikke slut endnu.
Esbjerg
- Ind: Patrick Egelund, Pyry Soiri, Mathias Rosenørn og Nicklas Røjkjær.
- Ud: Brent McGrath, Lasse Mikkelsen, William Møller, Klaus Moesgaard, Carlo Holse, Adnane Tighadouini.
De vil savne Carlo Holse, men derudover er der ikke sket noget vildt i Esbjerg. Man må forvente, at der sker en del mere inden transfervinduet er ovre.
Selvom Esbjerg endte langt bedre end SønderjyskE i den seneste sæson, så virker sidstnævnte altså væsentligt stærkere lige nu – i hvert fald på papiret.
Spillet gælder for grundspillet.
SønderjyskE ender over Esbjerg – 2.00 – bet365.