Odds tip til Superligaen: SønderjyskE får point i AaB

fodbold

Dette odds tip omhandler Superliga-kampen mellem AaB og SønderjyskE, hvor vi mener, at gæsterne fra SønderjyskE er undervurderet en smule.

Odds tip: SønderjyskE tager point fra AaB

Det ligner en relativt lige kamp på Aalborg Portland Park mellem AaB og SønderjyskE. Holdene er ret jævnbyrdige, og så har AaB en hjemmebanefordel, som dog ikke skal være så stor igen.

Tilskuerne i Aalborg har været utilfredse igennem længere tid, og de har ikke ligefrem skabt et fort for modstanderne.

Faktisk fik AaB flere point på udebane end hjemmebane i sidste sæson. Kun fire sejre i 16 mulige kampe er uhørt ringe for et hold som AaB, så de skal ikke være ret store favoritter i denne kamp.

AaB har endnu ikke formået at forstærke holdet ret meget i sommerpausen, hvor man har sagt farvel til rutinerede Rasmus Würtz og Kasper Risgård, mens et par marginalspillere også er sendt videre.

Intil videre har de hentet Patrick Olsen og Andreas Hansen, og førstnævnte ligner faktisk en mand, der kommer til at blive værdifuld for dem.

SønderjyskE har haft et anderledes flot transfervindue, hvilket vi kommer ind på senere.

Find flere odds tips her!

AaB var ringe i premieren

AaB startede Superligaen ud med en udekamp imod Lyngby, og aalborgenserne var regnet som ret klare favoritter på forhånd.

Det kunne man dog slet ikke se, da kampen først blev fløjtet i gang.

Det var fuldstændigt jævnbyrdigt, og selvom AaB lagde pres på i slutningen af kampen, så var de aldrig rigtigt tæt på at få point med hjem fra Lyngby.

Lucas Andersen var en af få spillere, der kunne være indsatsen bekendt, og han er helt afgørende for, at AaB får succes.

Omvendt var hans offensive kolleger Tom van Weert og Kasper Kusk ret så dårlige.

Venstre back Jakob Ahlmann blev udskiftet med en skade, men har udtalt, at han forventer at blive klar til kampen.

Alt i alt lignede AaB sig selv fra de seneste par sæsoner, hvor de har været meget middelmådige. De kommer nok ikke i nedrykningsfare, men bejler heller ikke voldsomt til at være i top seks.

Få de bedste odds bonusser i Danmark!

SønderjyskE ser spændende ud

Situationen er lidt en anden i SønderjyskE, som har forstærket sig væsentligt henover transfervinduet, og som spillede en flot premierekamp.

Patrick Banggaard, Mads Albæk og Rilwan Hassan er alle hentet, og gået direkte ind i startopstillingen.

Særligt Mads Albæk virker som noget af et scoop for SønderjyskE, som var i stand til at hente ham grundet træner Glen Riddersholm, som kender ham fra FC Midtjylland.

De var klart bedre end Randers i Superliga-premieren, og vandt fortjent 2-1. De var anderledes boldbesiddende end vi har set dem tidligere, og de ligner allerede nu et godt bud på en top seks-kandidat.

AaB blev egentlig vurderet som et stærkere hold inden sæsonen, men det er der ikke meget, der tyder på lige nu.

AaB vandt ganske vist 3-0, da SønderjyskE senest besøgte Aalborg, men omvendt vandt SønderjyskE de foregående tre kampe på banen, så det skal man ikke lægge meget i.

SønderjyskE +0.50 asian – 1.74 – LeoVegas

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.