Gratis Premier League Odds Tips
Her på siden vil du finde alle vores odds tips til den bedste engelske fodboldrække, Premier League. Premier League er den mest populære, nationale liga i Danmark udover Superligaen, og vi vil arbejde på at give dig så mange betting tips til Premier League-kampene.
Samtlige Premier League betting tips her på siden vil være fuldstændig gratis, og vi promoverer kun odds fra bookmakere med dansk licens.
De fleste spil vil være på større markeder som 1X2, Over/under eller Asian handicap, så de fleste kan være med på spillene.
Derudover vil der dog også være specialspil på spillere til at score når som helst, spillere til at få kort, hjørnespark- og kortspil.
Her på Mesterbold kommer du til at finde Premier League spiltips til hver eneste weekend!
2021/2022: Premier League predictions
Her finder du vores Premier League predictions for 2021/2022-sæsonen, samt en masse info om de enkelte hold, deres trænere, stadioner og meget andet.
Vi gennemgår samtlige 20 mandskaber, og kommer med forudsigelser for, hvordan vi tror, at de ender sæsonen.
Længere oppe vil du finde alle de enkelte Premier League betting tips, som vi kommer med løbende igennem sæsonen.
Det er dog muligt, at vi også kommer langtidsspil på Premier League – de såkaldte outright spil eller Premier League predictions om man vil.
1: Manchester City FC
- Manager: Pep Guardiola
- Antal mesterskaber: 7
- Seneste mesterskab: 2020/2021
- Stadion: Etihad Stadium, Manchester
- Kapacitet: 53.400
- Stiftet: 1894
Pep Guardiolas Manchester City-hold har vundet Premier League i både 2017/2018, 2018/2019 og senest i 2020/2021.
I flere af sæsonerne har de vundet i overlegen stil, og selvom de endnu ikke har vundet Champions League, så regnes de af mange som verdens bedste fodboldhold.
Manchester City er primært ejet af Abu Dhabi United Group, som har kastet mange milliarder ind i fodboldholdet.
Stort set alle spillerne på holdet har kostet mange hundrede millioner kroner, hvorfor niveauet også skal være højt.
Efter Sergio Agueros afgang til FC Barcelona, så havde Pep Guardiola og Man City sat næsen op efter at få hente Harry Kane til klubben fra Tottenham, men Spurs nægtede at sælge, hvorfor The Citizens har et angriberproblem.
Det har tydeligvis været til stor frustration for Pep Guardiola, som dog har et arsenal af offensive spillere i verdensklasse, så han finder sikkert nogle nye løsninger.
Vi forventer – ligesom bookmakerne, at Manchester City vinder mesterskabet igen i år.
2: Chelsea FC
- Manager: Thomas Tuchel
- Antal mesterskaber: 6
- Seneste mesterskab: 2016/2017
- Stadion: Stamford Bridge, London
- Kapacitet: 40.834
- Stiftet: 1905
Det har været meget op og ned for Chelsea over de seneste år, men nu hører de til blandt de absolut bedste hold i verden igen.
Chelsea har haft svært ved at vinde deres spillestil, hvilket har betydet, at de har haft managere som Antonio Conte, Maurizio Sarri, Frank Lampard og senest Thomas Tuchel ansat.
De var ikke ret gode under klublegenden Lampard, men det vendte nærmest på dagen efter Tuchels ansættelse.
CFC endte med at vinde UEFA Champions League i 2020/2021-sæsonen efter en finalesejr over Manchester City.
I det efterfølgende transfervindue solgte de Tammy Abraham til Roma, mens de købte Romelu Lukaku tilbage til klubben fra Inter, hvilket kun har gjort deres hold endnu bedre.
Det kan sagtens blive et tæt løb mellem Chelsea, Liverpool og Manchester City i kampen om Premier League-titlen, men på papiret har City et stærkere hold.
3: Liverpool FC
- Manager: Jürgen Klopp
- Antal mesterskaber: 19
- Seneste mesterskab: 2019/2020
- Stadion: Anfield, Liverpool
- Kapacitet: 53.934
- Stiftet: 1892
Efter mange sløje år, så har Liverpools tyske manager Jürgen Klopp i den grad fået ændret på tingene.
Klopp nød stor succes i både Mainz og Borussia Dortmund inden han kom til Merseyside, og i løbet af hans tid i LFC har de både vundet Premier League og Champions League.
Der er selvfølgelig blevet investeret i spillertruppen, men det er langt fra de samme beløb som de andre topklubber i ligaen.
Liverpool-holdet har et hold unikt sammenspil med tilskuerne på Anfield, som er et af de sværeste stadioner at besøge i hele Europa.
Derfor havde de også relativt store problemer, da corona-pandemien medførte tomme tribuner, men nu kører det igen på skinner for Liverpool.
Spillere som Mohamed Salah, Roberto Firmino og Sadio Mané har været vanvittigt stærke, men det blev for alvor godt, da de hentede Alisson Becker og Virgil van Dijk til at forstærke defensiven.
Liverpool kan sagtens blande sig i kampen om titlen omend de ikke er de største favoritter.
4: Manchester United
- Manager: Ole Gunnar Solskjær
- Antal mesterskaber: 20
- Seneste mesterskab: 2012/2013
- Stadion: Old Trafford, Manchester
- Kapacitet: 74.140
- Stiftet: 1902
Manchester United er den mest succesfulde klub i engelsk fodbolds historie, og så sandelig også i Premier League-æraen, der startede i 1992.
Igennem 27 år var klubben ledet af legendariske Sir Alex Ferguson, men siden skottens afgang i 2013 har klubben ikke vundet Premier League.
Siden har de været ledet af David Moyes, Ryan Giggs, Louis van Gaal, José Mourinho inden de ansatte norske Ole Gunnar Solskjær.
Klubben har brugt ufatteligt store beløb på nye spillere, og det stak for alvor af, da de købte Cristiano Ronaldo, Raphael Varane og Jadon Sancho i sommervinduet i 2021.
På trods af en virkelig stærk spillertrup, så kritiserer mange manager Solskjær for ikke at være ret dygtig taktisk.
Resultaterne har været undervældende i forhold til truppens styrke, hvorfor det bliver meget svært for dem at vinde Premier League.
5: Arsenal FC
- Manager: Mikel Arteta
- Antal mesterskaber: 13
- Seneste mesterskab: 2003/2004
- Stadion: Emirates Stadium, London
- Kapacitet: 60.704
- Stiftet: 1886
Arsenal var blandt de absolut stærkeste hold i verden i slutningen af 90erne og starten af 00erne, hvor klubbens franske manager Arsene Wenger havde hentet et væld af landsmænd til klubben.
Profiler som Thierry Henry, Patrick Vieira og Robert Pires var alle store profiler, men i forhold til klubbens størrelse, så er det ikke tilfredsstillende, at de ikke har vundet mesterskabet siden 2004.
Den sæson var i øvrigt legendarisk for Arsenal-fans, da det såkaldte Invincibles slet ikke tabte en kamp i hele PL-sæsonen.
Efter 22 år med Arsene Wenger i spidsen for London-holdet har klubben haft endnu større problemer.
De er ikke længere en fast del af Champions League, hvilket koster dyrt. Derudover har klubbens ejere slet ikke investerer de samme summe som klubber som flere andre storklubber.
I 2020/2021-sæsonen endte The Gunners på en meget skuffende ottendeplads, hvorfor de slet ikke spillede europæisk fodbold i den efterfølgende sæson.
Arsenal er langt fra stærke nok til at kæmpe med om det engelske mesterskab, men de kan muligvis spille med om top fire-placeringerne, som giver adgang til verdens fineste klubturnering, UEFA Champions League.
6: Tottenham Hotspur
- Manager: Nuno Espirito Santo
- Antal mesterskaber: 2
- Seneste mesterskab: 1960/1961
- Stadion: Tottenham Hotspur Stadium, London
- Kapacitet: 62.850
- Stiftet: 1882
Tottenham har traditionelt set hørt til i subtoppen af engelsk fodbold, men under Mauricio Pochettino (2014-2019) endte de blandt andet på en andenplads, mens de også nåede Champions League-finalen, som de dog tabt til Liverpool.
Siden fyringen af argentineren gik Spurs i en helt anden retning med ansættelsen af José Mourinho. Han var et dårligt match fra starten, men der gik også kun 17 måneder før den ellers så vindende portugiser blev fyret.
Holdets helt store stjerne, Harry Kane, har åbenlyst prøvet at forlade klubben ved at nægte at møde op til træning, og det er kun et spørgsmål om tid før han er væk.
Tottenham kommer ikke til at spille med om titlen, men de kan givetvis kæmpe med om CL-pladserne.
Spurs valgte at hyre Nuno Espirito Santo efter nogle meget flotte år i Wolves, men med den nuværende spillertrup, så bliver det svært at følge med de andre tophold.
Efter mange år på White Hart Lane, så kunne klubben i 2019 flytte ind på det imponerende nye stadion, Tottenham Hotspur Stadium, som vel nok er det flotteste i engelsk fodbold.
7: Everton FC
- Manager: Rafael Benitez
- Antal mesterskaber: 9
- Seneste mesterskab: 1986/1987
- Stadion: Goodison Park, Liverpool
- Kapacitet: 39.414
- Stiftet: 1878
Everton er blandt de mest succesfulde klubber i England, men det hører fortiden til. Deres seneste trofæ var FA Cuppen i 1995, og det er nok også en af de to pokalturneringer, de skal satse på, hvis de vil vinde en titel.
Liverpool-klubben hører til på det legendariske stadion, Goodison Park, som er klassisk, britisk stadion, men de kæmper i øjeblikket for at bygge et nyt, moderne stadion.
Det var et tegn på nye og bedre tider, da The Toffees i 2019 hentede Carlo Ancelotti til som ny træner.
Det hjalp dem til at hente spillere som James Rodriguez, men det blev aldrig nogen succes. Nu har Rafael Benitez, som tidligere har været ansat hos ærkerivalerne fra Liverpool FC.
Everton har en ganske fornuftig spillertrup, men det bliver næppe til mere end en plads i Europa League.
I sidste sæson 2020/2021 endte Everton på en skuffende 10. plads.
8: West Ham United
- Manager: David Moyes
- Antal mesterskaber: 0
- Seneste mesterskab: Ingen
- Stadion: London Stadium, London
- Kapacitet: 60.000
- Stiftet: 1900
West Ham er blandt de få klubber i ligaen, som aldrig nogensinde har vundet et engelsk mesterskab. Deres bedste placering i den bedste engelske række var en tredjeplads i 1985/1986, men deres bedste resultat i den engelske Premier League var en femteplads i 1998/1999.
Siden PL-starten i 1992 har The Hammers brugt tre sæsoner i den næstbedste række, Championship. Under David Moyes har de dog fået etableret sig i den øverste halvdel.
De spillede hele 112 år på Boleyn Ground i det østlige London, men flyttede i 2006 ind på London Stadium, hvilket deres fans bestemt ikke har været tilfredse med.
Stadionet blev lavet forud for OL i London, og selvom det er blevet ændret siden da, så er der stadig enorm afstand fra tilskuerne til banen.
West Ham har opfostret mange store spillere igennem tiden, men de har svært ved at holde fast i dem.
I nyere tid kan man nævne Frank Lampard, Rio Ferdinand, mens Declan Rice er det nyeste skud på stammen.
Det må være en succesfuld sæson for West Ham, hvis de kan formå at kvalificere sig til Europa League.
9: Aston Villa
- Manager: Dean Smith
- Antal mesterskaber: 7
- Seneste mesterskab: 1980/1981
- Stadion: Villa Park, Birmingham
- Kapacitet: 42.749
- Stiftet: 1874
Aston Villa er blandt de ældste og mest vindende klubber i den engelske Premier League. Birmingham-klubben har dog haft det meget svært i det nye årtusinde, men deres egyptiske milliardær-ejer Nassef Sawiris kan muligvis hjælpe dem tilbage til toppen.
Det er kun Manchester United, Liverpool, Arsenal og Everton, som har vundet flere engelske mesterskaber end Aston Villa.
The Villa solgte i 2021 klubmanden Jack Grealish til Manchester City for et rekordstort beløb på 100 millioner pund.
De penge er blevet geninvesteret i en lang række spillere, som giver Aston Villas fans håb for fremtiden.
Aston Villa har i øvrigt en dansk sportsdirektør i form af Johan Lange, som blev hentet efter en længere periode i FC København.
Deres største profil i skrivende stund af den engelske landsholdsforsvarsspiller Tyrone Mings, mens det dog også skal blive spændende at følge Leon Bailey, som er hentet i Bayer Leverkusen.
Europa League er det absolut maksimale, som Aston Villa kan nå i øjeblikket, men det ville også blive set på som en stor succes.
10: Leicester City
- Manager: Brendan Rodgers
- Antal mesterskaber: 1
- Seneste mesterskab: 2015/2016
- Stadion: King Power Stadium, Leicester
- Kapacitet: 32.261
- Stiftet: 1884
Det var den største overraskelse i Premier League-historien, da Leicester City vandt Premier League i 2015/2016-sæsonen.
De var rykket op fra Championship to år forinden, og The Foxes endte på 14.pladsen i den foregående sæson. De havde brugt størstedelen af dette årtusinde i den næstbedste engelske række inden da.
Kasper Schmeichel, N’Golo Kanté, Riyad Mahrez og Jamie Vardy var nøglespillerne på mesterholdet. Efterfølgende skulle mestrene prøve kræfter i Champions League, hvor de blandt andet var med til at slå FCK ud af gruppespillet.
De formåede endda også at besejre Sevilla inden Atletico Madrid blev endestationen på deres Champions League-eventyr.
Leicester City har faktisk formået at etablere sig i den øverste halvdel af PL med to flotte femtepladser, men i øjeblikket har de store problemer med at få spillet til at hænge sammen.
De har en dygtig manager i Brendan Rodgers, som tidligere har været i Liverpool og Celtic. Spillermaterialet burde også være i stand til mere end den 10. plads, vi tipper dem til, men de spiller bare ikke ret godt for tiden.
11: Brighton & Hove Albion FC
- Manager: Graham Potter
- Antal mesterskaber: 0
- Seneste mesterskab: Ingen
- Stadion: Falmer Stadium
- Kapacitet: 31.800
- Stiftet: 1901
Da Brighton rykkede op i Premier League i 2017, havde klubben fra det sydlige England kun tilbragt fem sæsoner i den bedste engelske række igennem historien. Det var således også første gang, at de spillede med i Premier League.
Tilbage i 1990 lå Brighton & Hove Albion i den fjerdebedste engelske række, og var tæt på at gå konkurs.
Brighton har været tæt på at rykke ned ved flere lejligheder, men virker nu væsentlig stærkere end deres spillerbudget ellers tilsiger.
De har en fast forankret spillestil, som alle spillerne køber ind på, og det er virkelig imponerende.
Brighton spiller i øvrigt et af de mest undervurderede derby-kampe i Premier League. Nemlig det såkaldte M23-derby imod Crystal Palace, som er opkaldt efter motorvejen mellem London og Brighton.
Adam Lallana og Danny Welbeck er nok de mest kendte spillere i klubben, som i teorien skal være glade for at overleve endnu en sæson i Premier League, men som også spiller så godt, at de kan stile højere.
12: Brentford FC
- Manager: Thomas Frank
- Antal mesterskaber: 0
- Seneste mesterskab: Ingen
- Stadion: Brentford Community Stadium, London
- Kapacitet: 17.250
- Stiftet: 1889
Med danske briller har vi nok aldrig haft så interessant en klub som Brentford. Klubben er ejet af den mangeårige fan, Matthew Benham, som er blevet rig på sit betting-syndikat, Smartodds.
Han ejer ligeledes FC Midtjylland, og der er danskere ansat i mange ledende roller ligesom, de også har et hav af dansk spillere i truppen.
Brentford er blandt de mest veldrevede klubber i hele Europa. Det hænger til dels sammen med deres førende brug af data, som klubben selvfølgelig har adgang til via Smartodds.
De er i 2021/2022-sæsonen med i Premier League for første gang, og The Bees er netop flyttet ind på det topmoderne, dog relativt lille, Brentford Community Stadium i det vestlige London.
Brentford FC har danske Christian Nørgaard, Mathias ”Zanka” Jørgensen, Mads Bistrup, Mads Bech Sørensen og Mads Roerslev i førsteholdstruppen, mens der gemmer sig endnu flere på reserveholdet.
Thomas Frank er manager, mens Brian Riemer er assistent. Derudover er Rasmus Ankersen Co-Director of Football.
Brentford har det mindste budget i Premier League, men holdet er så godt trænet, at de bestemt ikke ligner en nedrykker.
Det vil være mere end tilfredsstillende, hvis de blot overlever i Premier League, men klubben søger hele tiden efter nye mål.
13: Wolverhampton Wanderers FC
- Manager: Bruno Lage
- Antal mesterskaber: 3
- Seneste mesterskab: 1958/1959
- Stadion: Molineux Stadium, Birmingham
- Kapacitet: 32.050
- Stiftet: 1877
Wolverhampton har store traditioner og tre engelske mesterskaber på bagen, men det var først da klubben i 2016 blev købt af den kinesiske investeringsgruppe Fosun International, at de kunne vende tilbage.
Ejerne har den portugisiske superagent Jorge Mendes som rådgiver, hvorfor de nærmest har åben adgang til det portugisiske marked.
Wolves kunne pludselig hente spillere på en helt anden hylde, og efter en imponerende oprykningssæon i 2018 endte de på en meget overraskende syvendeplads i Premier League.
Nuno Espirito Santo var klubbens manager i de første fire år under de nye ejere, men efter han tog til Tottenham, så er det nu Bruno Lage, der styrer tøjlerne.
Klubben har en spændende trup, hvoraf halvdelen har et pas fra Portugal, men de har haft sine problemer i løbet af det seneste år, hvorfor vi ikke har den store tro på dem.
Wolves bør være for stærke til at rykke ned, mens Europa League virker en smule urealistisk. Hvis de får gang i spillet, så kan en syvendeplads og Conference League muligvis være inden for rækkevidde.
14: Leeds United
- Manager: Marcelo Bielsa
- Antal mesterskaber: 3
- Seneste mesterskab: 1991/1992
- Stadion: Elland Road, Leeds
- Kapacitet: 31.792
- Stiftet: 1919
Efter Premier League-nedrykningen i 2004, så har Leeds United brugt 15 sæsoner i den næstbedste, engelske række.
De fleste Premier League-fans mener, at Leeds hører til i ligaen. I 2002 kom Leeds hele vejen til semifinalen i Champions League, men blev siden ramt af økonomiske problemer.
Leeds United er blandt de mest støttede klubber i engelsk fodbold, men de har selvfølgelig mistet fodfæste, og haft nogle ejere, som har truffet tvivlsomme beslutninger.
Leeds ansatte i 2018 den legendariske træner Marcelo Bielsa, som har rykker klubben markant. De endte på en fin niendeplads i den første PL-sæson under argentineren, men kommer nok til at få det sværere i denne sæson.
De største profiler i Leeds-truppen er på papiret den engelske landsholdsspiller Patrick Bamford og den spanske ditto, Rodrigo Moreno.
Hvis vi skal komme med et Premier League tip på Leeds, så bliver det en plads i den nederste halvdel i rækken.
De bør dog være stærkere end en håndfuld klubber, så de kan sikre overlevelse.
15: Newcastle United FC
- Manager: Steve Bruce
- Antal mesterskaber: 4
- Seneste mesterskab: 1926/1927
- Stadion: St. James Park, Newcastle
- Kapacitet: 52.305
- Stiftet: 1982
Newcastle United har bestemt ikke opnået store resultater i mange år, men klubben er stadig helt enorm, og ifølge de fleste fans hører den til Premier League.
Deres derby-kampe imod Sunderland er blandt de største i England, men de to klubber har desværre ikke været i den samme liga i mange år.
Newcastle har vundet tre mesterskaber, men det seneste var tilbage i 1927. De endte dog på andenpladsen i både 1998 og 1999, hvor de havde legendariske Alan Shearer på holdet. De har ligeledes vundet seks FA Cup-titler.
Klubben har tilhørt bunden af Premier League i de senere år, og vil formentlig også gøre det i år. Noget tyder dog på, at det kan ændre sig i den nærmeste fremtid.
I oktober 2021 blev Newcastle købt af den saudi-arabiske investeringsfond, så de på papiret faktisk kan omtales som verdens rigeste klub nu.
Mens en stor del af klubbens fans glæder sig over det, så ses der med bekymring på det udefra. I denne sæson kan det godt få betydning, men det bør først tage fart i løbet af de kommende år.
16: Southampton
- Manager: Ralph Hasenhüttl
- Antal mesterskaber: 0
- Seneste mesterskab: Ingen
- Stadion: St. Mary’s Stadium, Southampton
- Kapacitet: 32.384
- Stiftet: 1885
Southampton har generelt været med i toppen af engelsk fodbold, men de har dog aldrig vundet et mesterskab.
I løbet af de seneste sæsoner har de kæmpet for at undgå nedrykning, men der er heller ikke blevet investeret ret meget i spilletruppen.
Southamptons største rival er Portsmouth, men sidstnævnte har desværre ikke været i Premier League i mange år, så der spilles ikke mange South Coast Derby efterhånden.
Saints ligner efterhånden et godt bud på en nedrykker, selvom de har hentet Theo Walcott tilbage efter længere tid i Arsenal og Everton.
Klubben har vundet en FA Cup i 1976, mens deres bedste resultat i den øveste liga var en andenplads i i 1983/1984.
Vi tipper desværre Southampton til at få svært ved at overleve.
17: Watford FC
- Manager: Claudio Ranieri
- Antal mesterskaber: 0
- Seneste mesterskab: Ingen
- Stadion: Vicarage Road, Watford
- Kapacitet: 22.200
- Stiftet: 1898
Watford har brugt de seneste mange år som elevatorklub mellem Championship og Premier League. De er netop rykket op i Premier League igen, men forventes at kæmpe hårdt for overlevelsen.
Watford har fyret Xisco, og i stedet ansat Claudio Ranieri, som tidligere har været i Chelsea, men som mest er kendt for at være manager, da Leicester vandt det utrolige mesterskab.
Deres bedste resultat i den bedste række var andenpladsen i 1982/1983. Derudover har de tabt to FA Cup-finaler i 1984 og 2019.
Watford har klart en af de dårligste trupper i Premier League i øjeblikket.
18: Crystal Palace
- Manager: Patrick Vieira
- Antal mesterskaber: 0
- Seneste mesterskab: Ingen
- Stadion: Selhurst Park, London
- Kapacitet: 25.486
- Stiftet: 1905
Crystal Palace har aldrig nogensinde vundet en stor titel, og der heller ikke meget, der tyder på, at det sker i de kommende år. Klubben har efter fire år under Roy Hodgsons ledelse nu valgt at hente Arsenal-legenden Patrick Vieira.
Han har ikke den stærkeste trup til rådighed, men man finder dog profiler som Wilfried Zaha, Joachim Andersen, Odsonne Edouard og Christian Benteke.
Vi regner med, at Crystal Palace ender blandt de tre nederste hold i Premier League, som selvfølgelig rykker ned.
Crystal Palace har dog en af de bedre hjemmebaner i England, da de har god støtte fra tilskuerne hjemme på Selhurst Park i det sydlige London.
19: Burnley FC
- Manager: Sean Dyche
- Antal mesterskaber: 2
- Seneste mesterskab: 1959/1960
- Stadion: Turf Moor, Burnley
- Kapacitet: 21.944
- Stiftet: 1882
Mens mange af Premier League-klubberne har foretaget store ændringer, og er flyttet ind på store, nye stadioner som følge af de mange Premier League-penge, så er Burnley stadig et klassisk britisk hold.
Sean Dyche har været Burnley-manager siden 2012, og haft ganske god succes i klubben.
Burnley spiller nok noget af det mest fysiske fodbold i Premier League, og der er ikke mange hold, der nyder at besøge Turf Moor.
The Clarets endte på en meget flot syvendeplads i 2018, hvorfor de trådte ind i kvalifikationen til Europa League.
Her spillede de europæiske fodbold for første gang i 51 år, men klarede ikke at komme til gruppespillet, da de blev slået ud af Olympiakos.
Mens de andre bundhold har investeret mange penge i nye spillere, så er Burnley ikke rigtigt kommet videre.
Vi spår at de rykker ned fra Premier League.
20: Norwich FC
- Manager: Daniel Farke
- Antal mesterskaber: 0
- Seneste mesterskab: Ingen
- Stadion: Carrow Road, Norwich
- Kapacitet: 27.359
- Stiftet: 1902
Vi regner Norwich som det dårligste hold i Premier League, hvorfor de får meget svært at overleve.
De har ikke hentet ret mange spillere efter oprykningen fra Premier League, men har dog de tidligere Superliga-spillere Teemu Pukki og Jacob Lungi Sørensen i truppen.
Norwich’ bedste placering nogensinde var en tredjeplads i ligaen, men de har dog vundet EFL Cuppen hele to gange.
Vi spår Norwich at ende på 20. pladsen i Premier League.
De største derbyer i Premier League 2021/2022
Her lister vi en række af de bedste Premier League-rivaliseringer, som du ikke må misse. Du kan sagtens regne med, at vi laver Premier League spiltips til netop disse kampe, da der altid er stor interesse for dem.
- Liverpool vs Everton
- Liverpool vs Manchester United
- Manchester United vs Manchester City
- Arsenal vs Tottenham
- Crystal Palace vs Brighton
- West Ham vs Chelsea
- Leeds vs Manchester United
- Tottenham vs Chelsea
Premier League Odds Tips: Spørgsmål og svar
Hvem vinder Premier League 2021/2022?
Manchester City er bookmakernes favorit til at vinde Premier League 2021/2022. Derefter følger Chelsea og Liverpool.
Hvem er favoritter til at rykke ned fra Premier League?
Norwich er bookmakernes største favorit til at rykke ned fra Premier League.
Er jeres Premier League odds tips gratis?
Ja, alle vores Premier League odds tips er gratis.