Odds tip: Bør blive målrigt i Brøndby

fodbold i nettet

Odds tip: Over 2,5 i Brøndby – Esbjerg

Vi har kigget på kampen mellem Brøndby og Esbjerg, som mødes søndag eftermiddag på Brøndby Stadion.

Det ligner umiddelbart en åben kamp, hvor hjemmeholdet er tvunget til at vinde. Esbjerg har vist sig som et ret stabilt hold, der forsvarer ret godt, men Brøndbys defensiv har mildest talt ikke set god ud.

Esbjerg har faktisk formået at besejre Brøndby i alle tre indbyrdes opgør i denne sæson, og det skal sidstnævnte selvfølgelig revanchere denne gang.

Brøndby er tre point efter Esbjerg, som på utrolig vis ligger på tredjepladsen i Superligaen. Selvom Brøndby har muligheden for at vinde en pokaltitel, så skal de have bronzemedaljerne for at sæsonen ikke bliver en stor skuffelse.

Vi forventer en åben kamp, hvor Brøndby vil presse meget på, og det gør give muligheden for en del mål.

Se de bedste odds bonusser her!

Brøndbys defensiv sejler

Brøndbys helt store problem i denne sæson har været defensiven. Der er stort set ingen af deres forsvarsspillere, der har præsteret, og selvom Marvin Schwäbe stod en god kamp imod Midtjylland, så har han heller ikke brilleret.

Brøndby har kun holdt buret rent i fem af 31 kampe. Benedikt Röcker er blevet sat af, men kommer nok tilbage i startopstillingen, da Joel Kabongo er blevet langtidsskadet.

Tyskeren kommer nok til at spille ved siden af Hjortur Hermannsson med Jens Martin Gammelby og Kevin Mensah på siderne.

Sidstnævnte er bestemt ikke en typisk venstre back, men da Anthony Jung har været helt elendig, så er han åbenbart den bedste mand på pladsen.

Esbjerg har ikke en særligt god offensiv, nok den dårligste af de seks hold i mesterskabsslutspillet, men de har ikke haft problemer med at skabe chancer imod Brøndby i de tre indbyrdes kampe, som er endt 1-0, 2-1 og senest 1-0.

Se flere fodbold odds tips her!

Brøndby skal vinde

Statistikken taler ikke umiddelbart for, at 1.68 skulle være særligt meget værd for mindst tre kasser, men kampscenariet gør til gengæld.

Hjemmekampen imod Esbjerg er Brøndbys nemmeste kamp, og med et hul på tre point og fem kampe tilbage, så er det simpelthen en must win-kamp.

Det ligner en kamp, hvor Brøndby kommer til at lægge et tungt pres på Esbjerg direkte fra starten af kampen, og gæsterne skal nok få deres chancer.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.