Der venter en svær kamp for FC Nordsjælland, når de torsdag aften møder AIK i Stockholm. Det er nogle år siden, at FC Nordsjælland overhovedet har præsteret noget som helst i europæisk fodbold, men det vil være et meget signal at sende, hvis de formår at besejre AIK over to kampe.
Det første opgør på Right to Dream Park endte 1-0 til FC Nordsjælland på mål af Magnus Kofod. Holdet var hårdt ramt af skader til den kamp, og selvom de fortsat må undvære anfører Mathias Jensen, så ser det bedre ud for Kasper Hjulmands mandskab nu.
Andreas Skov Olsen foran gennembrud
Vanen tro, så har FC Nordsjælland rykket et kuld af unge spillere op i førsteholdstruppen, og de virker umiddelbart meget talentfulde.
En af disse er Andreas Skov Olsen, som har spillet på angriberpladsen til højre, og han har lynhurtigt markeret sig på fineste vis.
Han fik 21 minutters Superliga-fodbold i sidste sæson fordelt over hele fem kampe, men henover sommerpausen har han arbejdet sig ind i startopstillingen.
Olsen scorede i holdets sidste træningskamp imod Ajax B, og kom ligeledes på tavlen i FC Nordsjællands første betydende kamp på udebane imod Cliftonville tidligere i Europa League-kvalifikationen.
Siden da, har den 18-årige angriber scoret to gange i tre Superliga-kampe, og har flere gange bevist, at han har et meget stort talent.
Svær kamp venter for FC Nordsjælland
Der er ingen tvivl om, at FC Nordsjælland er underdogs i returkampen i Stockholm. Heldigvis for danskerne, så har AIK været tvunget til at flytte kampen væk fra deres normale hjemmebane, Friends Arena, til lokalrivalernes bane, Tele 2 Arena.
Den benyttes normalt af Djurgården og Hammarby, og er desuden belagt med kunstgræs, hvilket må være en fordel for FC Nordsjælland, som er vant til underlaget.
AIK fører Allsvenskan, hvor de fortsat ikke har tabt en kamp, og derfor var det også en smule overraskende, at FCN vandt kampen 1-0.
Tarik Elyounoussi brændte straffe for AIK, som også havde andre store chancer.
Man må formode, at AIK kommer til at jagte en scoring fra kampens start, men det er på ingen måde udelukket, at FCN ikke også skulle komme på tavlen, og her har vi fokuseret på Andreas Skov Olsen.
Den unge angriber er tydeligvis i god målform, og da han ikke har præsteret noget tidligere, så har bookmakerne måske undervurderet hans målchancer en smule.
Odds 6 på en angriber, der kommer til at starte i front, og som samtidigt har mål i støvlerne bør være fint. FCN vil givetvis starte relativt defensivt, men de kommer til at spille deres eget spil, og de skal nok får chancer for at score imod AIK.
Hos Unibet bliver spillet annulleret, hvis ikke Skov Olsen starter inde. Det kan dog være anderledes hos andre bookmakere. F.eks. gælder spillet hos bet365 og Danske Spil, så længe han kommer på banen.