Superliga: Optakt til SønderjyskE – Brøndby IF

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem SønderjyskE og Brøndby IF, find odds, og se kampen på live stream.

SønderjyskE i stærk form

SønderjyskE fik ikke den ønskede start på sæsonen, og de opbyggede en stime på 10 kampe uden sejr. Det blev dog fuldstændigt vendt på hovedet, da SønderjyskE-holdet vandt 3-0 imod OB, og siden da har det set fantastisk ud for sønderjyderne.

Efter OB-kampen mødte de FCK hjemme på Sydbank Park, og det blev til en overbevisende sejr på 3-0, og det var faktisk første gang i Superligaens historie, at SønderjyskE besejrede FC København.

Senest blev det til en 2-0-sejr i Randers, og i tirsdags vandt de så 4-1 over Jammerbugt i DBU Pokalen. De tre sejre på stribe har bragt SønderjyskE op på niendepladsen med 21 point efter 17 kampe, og de har dermed kun fire point op til OB på sjettepladsen.

Dermed er det stadig muligt for SE-holdet at nå top seks og mesterskabsslutspillet, som de lige akkurat missede i sidste sæson.

Brøndby skal fortsætte stimen

De får dog mere end svært ved at besejre Brøndby, som møder op i topform. Brøndby har vundet de seneste otte kampe i Superligaen, og de har ikke tabt siden den 20. august, hvor en tidlig udvisning til Benedikt Röcker kostede dem et 0-2-nederlag i Århus.

De har hentet imponerende 39 point i 17 kampe, og de har dermed sat kursen imod det første mesterskab siden 2005. De er tæt forfulgt af FC Midtjylland, men har efterhånden fået opbygget et hul ned til de andre tophold.

I sidste sæson var Teemu Pukki og Hany Mukhtar de store profiler hos Brøndby, men førstnævnte har ikke fået den bedste start på sæsonen. Han er dog kommet i gang på det seneste, og han har scoret fem mål i de sidste fem kampe for Brøndby.

Pukki har det med at score mål i stimer, og det ville betyde meget for Brøndby, hvis finnen fik gang i målscoringen for alvor.

Ligner en glimrende kamp

Der har været underholdningsgaranti, når Brøndby går på banen under Alexander Zorniger. De spiller ekstremt aggresivt, og kampene bliver automatisk meget rodet.

SønderjyskE er faktisk ret dygtige til den slags kampe, og de har intet problem med en kamp med en masse dueller og højt tempo.

De sidste fem indbyrdes kampe mellem Brøndby og SønderjyskE har kastet 16 mål af sig, og der bør være fine muligheder for at få nogle kasser i dagens kamp.

Brøndby var tidligere på sæsonen værter, da SønderjyskE kom forbi, og Drengene fra Vestegnen vandt hele 4-0, så sønderjyderne har hævn til gode.

Odds på SønderjyskE – Brøndby IF

Brøndby er naturligvis bookmakernes bedste bud på en vinder af kampen, men det er ikke just et fristende odds på vicemestrene. bet365 tilbyder i øjeblikket følgende odds på kampen:

  • SønderjyskE: 5.00
  • Uafgjort: 4.00
  • Brøndby IF: 1.60

Se SønderjyskE – Brøndby IF via live stream

Du kan selvfølgelig se Superliga-kampen mellem SønderjyskE og Brøndby IF direkte via live stream. Opret en bruger hos Eurosport Player, og så kan du se fodbold fra Superligaen, Europa League og meget mere direkte på din mobil, tablet eller computer.

Hvornår spilles SønderjyskE – Brøndby IF?

SønderjyskE – Brøndby IF spilles søndag den 3. december kl. 16.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.