Derby: Optakt og live stream til FCK – Brøndby

parken københavn

I vores optakt til Superliga-kampen FCK – Brøndby kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming, TV og meget andet.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Derby spilles uden tilskuere

Som følge af det mindre coronaudbrud i Danmark, så spilles Superliga-kampene i de kommende uger for stort set lukkede døre.

Der må ganske vist være omkring 500 mennesker til stede, men det bliver en meget marginal tilskueropbakning, og det er selvfølgelig ærgerligt.

Dermed skal Danmarks klart største fodboldkamp spilles uden den ramme, som ellers er med til at kendetegne den.

Det bliver interessant at se, hvilken indflydelse, de manglende tilskuere kommer til at få. Normalt spilles disse kampe i et meget højt tempo, som spillernes tekniske færdigheder ikke kan følge, men der er til gengæld godt tryk på duellerne.

Nu kommer atmosfæren til at minde mere om en træningskamp, selvom betydningen er helt enorm.

Kigger man udelukkende på banen, så er der dog lagt op til en meget spændende fodboldkamp. FCK er under pres efter 3-2-nederlaget imod OB i den første runde, da FC Midtjylland i går hentede sæsonens første Superliga-sejr imod Lyngby.

FCK har haft hård optakt til Derby

FC København har dog ikke kun haft Brøndby-kampen at fokusere på i den seneste tid. De er i gang med de meget vigtige Europa League-kvalifikationskampe, som må prioriteres højere end noget andet.

I torsdags spillede FCK en besværlig udekamp imod IFK Göteborg. De dominerede i perioder, og var klart bedst på bolden, men spillede generelt for langsomt, og da de samtidigt var uskarpe på deres få chancer, så skulle det vise sig at blive en besværlig opgave.

Den tidligere AGF-spiller Tobias Sana bragte IFK foran med et kvarter igen, men Robert Mudrazija udlignede kort efter.

Jonas Wind scorede sejrsmålet, og kampen endte 2-1 til FCK. Der venter endnu en svær kamp imod polske Piast Gliwice på torsdag.

Der forventes ikke de helt store rotationer, da stammen skal spilles endnu mere sammen, men Andreas Bjelland har dog fået en fridag.

Kamil Wilczeks første derby i FCK

En af historierne omkring denne kamp er selvfølgelig Kamil Wilczek. Han har spillet hele 14 kampe imod FC København, i hvilke han har scoret seks kasser, men nu spiller han for første gang imod Brøndby.

Han er et hadeobjekt for Brøndbys fans, mens mange FCKere ikke har taget ham til sig endnu. En måde at gøre sig hurtigt populær i København vil være at score nogle mål imod Brøndby, og det er polakken udmærket klar over.

Selvom Brøndby-spillerne med garanti vil gå hårdt til topscoreren, så skal han nok få sine chancer.

Brøndby Quiz: Hvem har scoret flest mål for Brøndby?

Brøndby uden to profiler

Brøndby mangler to af holdets største profiler i søndagens Derby. Det drejer sig om anfører og styrmand Andreas Maxsø og kreatøren Rezan Corlu.

Førstnævnte er nok Brøndby absolut vigtigste spiller, som dog kan erstattes af Rosted. Corlu viste sig flot frem i Lyngby, og der er lagt op til, at han får en vigtig rolle på Brøndby-holdet.

Begge afsoner den anden karantænedag efter udvisninger i den sidste spillerunde i den netop afsluttede sæson.

FCK – Brøndby: Skader og karantæner

FC København må undvære Nicolai Boilesen, hvilket betyder, at Pierre Bengtsson får endnu en kamp på venstre back.

Derudover er Nicolaj Thomsen og Ragnar Sigurdsson nok også ude lidt endnu.

Brøndby mangler som bekendt Andreas Maxsø og Rezan Corlu, men derudover har de alle mand klar.

FCK – Brøndby: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til FCK – Brøndby:

FC København

Karl-Johan Johnsson

Guillermo Varela – Marios Oikonomou – Victor Nelsson – Pierre Bengtsson

Pep Biel – Carlos Zeca – Rasmus Falk – Viktor Fischer

Jonas Wind – Kamil Wilzcek

Brøndby IF

Marvin Schwäbe

Hjörtur Hermannsson – Sigurd Rosted – Anthony Jung

Andreas Bruus – Lasse Vigen – Morten Frendrup – Josip Radosevic – Kevin Mensah

Simon Hedlund – Mikael Uhre

Se FCK – Brøndby: Online live streaming og TV

Derby-kampen mellem FCK og Brøndby kan både live streames online og ses i TV.

Vil du se fodbold i TV, så skal du slå ind på TV3+, hvor optakten allerede begynder kl. 12.00.

Skal du se FCK – Brøndby med mobil, tablet eller PC, så kan du live streame kampen hos Viaplay.

Se FCK – Brøndby her!

FCK – Brøndby: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles FCK – Brøndby?

FCK – Brøndby spilles søndag den 20. september kl. 14.00.

Hvor spilles FCK – Brøndby?

FCK – Brøndby spilles i Parken, København.

Kan man købe billetter til FCK – Brøndby?

Nej, der sælges ikke billetter til FCK – Brøndby.

Hvilken TV-kanal sender FCK – Brøndby?

FCK – Brøndby sendes på TV3+.

Hvor kan man live streame FCK – Brøndby?

FCK – Brøndby kan live streames på Viaplay.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.