I vores optakt til Superliga-kampen mellem FC Midtjylland og FC København kan du blive klogere på holdenes skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming og bonus odds.
FC Midtjylland kan tage afgørende skridt mod guldet
Selvom vi kun er i gang med den 16. spillerunde af Superligaen, og der dermed venter de to tophold yderligere 19 kampe i Superligaen, så kan søndagens brag vise sig at være afgørende for guldkampen.
FCM er i skrivende stund fire point foran FCK, hvilket selvfølgelig hurtigt kan indhentes, men det er straks værre, hvis FC Midtjylland vinder kampen.
Da ville de komme syv point foran, og med tanke på, hvor mange point FC Midtjylland henter i øjeblikket, så kan FCK få svært ved at lukke det hul.
De to hold er ret jævnbyrdige, men hjemmebanefordelen er relativt stort mellem de to hold, hvilket også kan ses på de indbyrdes opgør.
FC Midtjylland har vundet de seneste seks kampe imod FC København hjemme på MCH Arena i Herning, og det er der ingen andre hold i Danmark, der kommer i nærheden af.
FCK vil være tilfredse med uafgjort
Med tanke på ovenstående situation, og det faktum, at FCK torsdag aften spillede Europa League-imod Dynamo Kiev, så vil FCK nok være tilfredse med uafgjort.
Man får aldrig spillerne eller staben til ærligt at sige det, men de vil på ingen måde være utilfredse med at rejse hjem fra Herning med et enkelt point.
FCKs program er meget tæt, og de er hårdt ramt af skader, mens FC Midtjylland har en stort set skadesfri trup, som kun skal koncentrere sig om Superligaen.
FC København skal overleve, og minimere hullet i efteråret, og så kan de lukke det i foråret, hvor der venter to indbyrdes kampe i slutspillet.
FCKs tætte program kan give problemer
FC København har allerede spillet 15 kampe i Superligaen, 10 i Europa samt to i Sydbank Pokalen. 27 kampe i løbet af fire måneder er ret voldsomt, og det er hele ni flere end FC Midtjylland.
FC Midtjylland røg ud af Europa League-kvalifikationen efter to kampe imod Glasgow Rangers, mens Fremad Amager fra Nordicbet Ligaen slog de forsvarende pokalvindere ud.
Hvis der er et hold i Danmark, som kan konkurrere i tre turneringer på samme tid, så er det selvfølgelig FCK, som har gjort det år efter år.
Det har dog kostet en del skader i løbet sæsonen, og selvom Dame N’Doye er tilbage, så mangler de faktisk nogle vigtige spillere.
Disse faktorer er medvirkende til, at FC Midtjylland bliver vurderet som favoritter til at vinde kampen, men det bliver nok tæt.
FC Midtjylland vs FC København: Skader og karantæner
FC Midtjylland må givetvis klare sig uden Marc Dal Hende og Tim Sparv, hvilket de gjort i stort set hele sæsonen.
Som det ser ud nu, så får Ståle Solbakken hverken glæde af Jonas Wind, Nicolai Boilesen, Bryan Oviedo, Robert Mudrazija, Andreas Bjelland eller Carlo Holse til kampen.
FC Midtjylland vs FC København: Forventede startopstillinger
Vi regner med følgende startopstillinger til FC Midtjylland – FC København
FCM
Jesper Hansen
Joel Andersson – Erik Sviatchenko – Alexander Scholz – Nicholas Dyhr
Evander – Frank Onyeka
Awer Mabil – Emiliano Marcondes – Mikael Anderson
Sory Kaba
FCK
Karl-Johan Johnsson
Karlo Bartolec – Sotirios Papagiannopoulos – Victor Nelsson – Pierre Bengtsson
Pep Biel – Carlos Zeca – Rasmus Falk – Viktor Fischer
Dame N’Doye – Michael Santos
Se FC Midtjylland vs FC København Online: Live streaming og TV
Du kan se Superliga-fodbold med både online live streaming og i TV. Vil du se kampen i TV, så skal du slå ind på TV3+, mens kampen live streames på Viaplay.