Superligaen: Optakt til Esbjerg fB – Brøndby IF

fodbold danmark

I vores optakt til Esbjerg fB – Brøndby IF kan du læse mere om skader, forventede startopstillinger, odds, Superliga-live streaming og meget mere.

Esbjerg håber på trodsreaktion imod Brøndby

Efter en meget dårlig sæsonstart og et skuffende 3-0-nederlag i mandags, hvor de blev revet rundt på eget stadion, så har Esbjerg nu valgt at fyre cheftræner John Lammers.

Det synes en smule forhastet og kortsigtet eftersom, Esbjerg-holdet endte på tredjepladsen i sidste sæson med et relativt spillermateriale.

Særligt holdets defensive organisation var stærk, og meget af den ære skal altså gives til John Lammers.

Siden, de vælger at fyre John Lammers, så må man formode, at Esbjerg søger en eller anden trodsreaktion, for han er selvfølgelig ikke blevet en dårligere træner med tiden.

Selvom de i sidste sæson endte på en fornem tredjeplads som oprykker, så er åbenbart ligegyldigt i den nuværende situation, hvor nedrykningstruslen er alvorlig.

Claus Nørgaard – som i øvrigt tidligere har været assistent i Brøndby – har overtaget trænersædet midlertidigt, og det er ikke til at sige, hvilke ændringer, han vil foretage på Esbjerg-holdet.

Test din viden om fodbold med vores quizzer her!

Esbjerg havde styr på Brøndby i sidste sæson

Esbjerg og Brøndby mødte hinanden fire gange i den seneste Superliga-sæson. Esbjerg kom uden de store forventninger som oprykker, mens Brøndby havde slået sig fast i den absolutte top af Superligaen.

Alligevle formåede Esbjerg at vinde samtlige fire kampe imod Brøndby. De to kampe på Blue Water Arena i Esbjerg endte 2-1 og 1-0, mens Esbjerg vandt begge kampe på Brøndby Stadion med 1-0.

Esbjerg havde i sidste sæson mange marginaler på deres side, mens Brøndby var i en kaotisk fase med fyring af Alexander Zorniger og meget uro.

Nu er situationen omvendt, da Esbjerg som sagt har fyret John Lammers, men Niels Frederiksen virker som den rigtige træner for Brøndby omend resultaterne eller præstationerne ikke har været vanvittigt imponerende indtil videre.

Derfor er Brøndby også klare favoritter til at vinde kampen imod Esbjerg søndag eftermiddag.

Top 10: Dyreste danske spillere nogensinde!

Esbjerg mangler tidligere Brøndby-mand

I sidste runde tabte de Esbjerg hele 3-0 på hjemmebane imod Randers. Som om nederlaget ikke var slemt nok i forvejen, så blev Rodolph Austin også udvist efter to advarsler, hvorfor han sidder ude imod Brøndby.

Den tidligere Brøndby-spiller har været en vigtig spiller for Esbjerg, hvor han er blevet brugt meget i midterforsvaret sammen med Markus Halsti.

Han bliver formentlig erstattet af Viktor Tranberg.

Esbjerg fB – Brøndby IF: Skader og karantæner

Foruden Rodolph Austin, så må Esbjerg også klare sig uden Emmanuel Oti.

Brøndby er hårdt ramt af skader, da Kasper Fisker, Lasse Vigen, Joel Kabongo og Simon Tibbling sidder ude, mens Mikael Uhre er tvivlsom.

Esbjerg fB – Brøndby IF: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Esbjerg fB – Brøndby IF:

Esbjerg fB

Jeppe Højbjerg

Viktor Tranberg – Markus Halsti – Jeppe Brinch

Daniel Anyembe – Lasha Parunashvili – Jakob Lungi Sørensen – Joni Kauko – Jesper Lauridsen

Yuriy Yakovenko – Adrian Petre

Brøndby IF

Marvin Schwäbe

Johan Larsson – Andreas Maxsø – Sigurd Rosted – Anthony Jung

Dominik Kaiser – Josip Radosevic – Hany Mukhtar

Simon Hedlund – Kamil Wilczek – Jesper Lindstrøm

Esbjerg fB – Brøndby IF: Odds på kampen

Du kan få disse odds på Esbjerg fB – Brøndby IF hos bet365:

  • Esbjerg fB: 4.20
  • Uafgjort: 3.60
  • Brøndby IF: 1.85

Odds er fra 19/09 – 16.52. Odds kan ændre sig.

Få vores bedste odds tips her!

Se Esbjerg fB – Brøndby IF: Online live stream og TV

Du kan se Esbjerg fB – Brøndby IF med online live streaming og i TV.

Hører du til dem, der gerne vil se Superliga-fodbold i TV, så kan det klares på Canal 9.

Vil du derimod live streame Esbjerg fB – Brøndby IF online, så kan du gøre det på Dplay.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.