Danmark vandt stensikkert i Gibraltar
Der venter en meget overkommelig opgave, når det danske landshold fredag aften tager imod Gibraltar i den næstsidste kamp i EM-kvalifikationen.
Gibraltar er blandt de absolut dårligste lande i UEFA, og derfor skal vi selvfølgelig vinde helt klart.
Det gjorde vi også i den omvendte kamp for godt to måneder siden.
Landskampen blev spillet under nogle helt anderledes forhold med et stadion, der lå midt imellem en lufthavn og en klippe, men de danske spillere havde selvfølgelig ingen problemer.
Det stod ganske vist kun 2-0 ved pausen efter mål af Robert Skov og Christian Eriksen, men de havde lidt nemmere ved at score mål i anden halvleg.
Christian Eriksen, Thomas Delaney og Christian Gytkjær stod for de fire danske kasser, så kampen endte 6-0.
Vi har en langt bedre målscore end Irland, men indbyrdes opgør tæller først, så selvom vi er tre point foran Irland med en bedre målscore før den sidste kamp, så vil Irland stadig overhale os med en sejr.
Åge Hareide har varslet rotationer
Med en landskamp fredag aften i København og en efterfølgende landskamp mandag aften i Dublin, så giver det god mening at rotere nogle af spillerne.
Generelt har Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson ikke roteret ret meget på holdet, men de har også haft enorm succes med den stamme af spillere, som vi har i øjeblikket, så der har heller ikke været grund til det.
Der er ingen tvivl om, at Kasper Schmeichel kommer til at vogte buret, og Simon Kjær kommer formentlig også til at spille i midterforsvaret, men derudover er det ret åbent, hvordan, vi kommer til at stille op.
Normalt har en spiller som Christian Eriksen spillet ekstremt mange kampe, men han har været ude af holdet i Tottenham i længere tid, så der er egentlig ikke grund til at spare ham, selvom han er altafgørende for vores succes i den efterfølgende landskamp imod Irland.
Eriksen har valgt ikke at forlænge sin kontrakt i Tottenham, da han gerne vil prøve noget nyt. Efterhånden virker skiftet til Real Madrid og La Liga dog længere og længere væk, så det er svært at vide, hvad fremtiden bringer for ham.
Det afgøres først mandag i Irland
Situationen er en smule speciel omkring de to landskampe imod Gibraltar og Irland. Det er faktisk underordnet om vi besejrer Gibraltar, da det først afgøres imod Irland uanset, hvad fredagens landskamp ender.
Vi kan ganske vist komme tre point foran Irland med en væsentligt bedre målscore, men hvis vi taber imod Irland, så bliver vi overhalet.
Vi skal dog have ganske gode chancer for at få point med hjem fra Dublin, da de bestemt ikke er skræmmende i øjeblikket.
Danmarks trup
Åge Hareide har udtaget følgende spillere til landskampene imod Gibraltar og Irland:
Målmænd
- Kasper Schmeichel
- Frederik Rønnow
- Jesper Hansen
Forsvar
- Andreas Christensen
- Henrik Dalsgaard
- Joachim Andersen
- Jens Stryger Larsen
- Jonas Knudsen
- Mathias ”Zanka” Jørgensen
- Peter Ankersen
- Simon Kjær
Midtbane
- Lasse Schøne
- Christian Nørgaard
- Daniel Wass
- Christian Eriksen
- Pierre-Emile Højbjerg
- Thomas Delaney
Angribere
- Yussuf Poulsen
- Andreas Cornelius
- Christian Gytkjær
- Kasper Dolberg
- Martin Braithwaite
- Robert Skov
Se landskampen Danmark – Gibraltar: Online Live Stream og TV
Du kan både se landskampen Danmark – Gibraltar med online live streaming og i TV.
Ønsker du at se kampen online, så kan du gøre dette på Dplay.
Vil du se fodbold i TV, så skal du slå ind på Kanal 5.