Kasakhstan – Danmark: Sådan ser du den vigtige landskamp på live stream!

Det er snart sidste chance, hvis Danmark skal deltage i VM-slutrunden i Rusland i 2018, og kampen skal vindes. Vælger du at se kampen på TV, så er det Kanal 5, du skal tune ind på.

Har du derimod lyst til at se kvalifikationskampene frem imod VM 2018 i Rusland kampen på live stream, så har du muligheden for det på Dplay.

Skidt start på VM-kvalifikationen

Det danske landshold har bragt sig selv i en svær position i forhold til at kvalificere til sig VM-slutrunden i Rusland i 2018. De første fem kampe har kastet sølle syv point af sig, og derfor kan vi ikke bruge andet end en sejr i Kasakhstan.

Polen fører gruppen med 13 point, og de skal gå helt i stå før Danmark har en chance for at overhale dem. Derfor må vi formentlig sigte efter gruppens andenplads, som kan give adgang til playoff-runden, såfremt vi ender blandt de otte bedste to’ere i kvalifikationen til VM2018.

Vi lagde roligt for land med en 1-0 sejr i Parken over Armenien, men siden fulgte to nederlag. Det var forventeligt, at vi ville tabe kampen i Polen, men nederlaget på hjemmebane mod Montenegro var yderst skuffende.

Vi vandt gruppens fjerde kvalifikationskamp over netop Kasakhstan med 4-1, mens den blev 0-0 i Rumænien. Det efterlader Danmark i en position, hvor vi skal vinde de resterende fem kampe, hvis vi skal have bare den mindste chance for at ende på førstepladsen, der udløser en direkte plads ved VM2018 i Rusland.

Formstærke spillere i truppen

Det er en spændende dansk trup, som landstræner Åge Hareide har udtaget til VM-kvalifikationskampen imod Kasakhstan. Især på de offensive positioner ser det spændende ud, og vi har hele fire angribere, som gør det fremragende i deres klubber.

Nicolai Jørgensen og Kasper Dolberg har begge haft en super sæson i den hollandske Æresdivision, og det er den mest spændende angrebsduo, Danmark har haft i mange år. Jørgensen blev topscorer med 21 mål og 7 oplæg, mens Dolberg scorede 16 mål i sin første seniorsæson. Derudover har vi to stærke reserver i Martin Braithwaite og Yussuf Poulsen.

Derudover har Christian Eriksen spillet sin måske bedste sæson i karrieren, mens Thomas Delaney og Pione Sisto er startet fremragende i henholdsvis Werder Bremen og Celta Vigo. Hareide har rigtigt mange spændende spillere til rådighed, og så er det bare at håbe på endnu en sejr over Kasakhstan, i en kamp du kan streame direkte.

Kasakhstan er svære at blive kloge på

Selvom Danmark allerede har mødt Kasakhstan tidligere i VM-kvalifikationen, så er det en modstander, vi ikke ved meget om. De har været gruppens klart dårligste hold, og de ligger klart sidst med to point.

Det er dog værd at bemærke, at de endnu ikke har tabt hjemme i Astana. Polen var ellers foran 2-0 dernede, men kasakherne kom tilbage i kampen, som endte 2-2. Senest spillede de 0-0 mod Rumænien, og de har efterfølgende tabt mod Danmark og Armenien.

Det er tyndt med profiler på landstræner Aleksandr Borodyuks hold. Det eneste spiller, som ikke til dagligt spiller i den kasakhiske liga, er Sergey Khiznichenko. Angriberen scorede begge målene mod Polen, og han er topscorer med otte mål i 42 landskampe.

I den omvendte kamp i Parken gjorde de det udmærket på trods af 4-1 nederlaget, men de skal være niveauer under det danske landshold, som har gang i en opadgående kurve. Vi har dog tidligere fejlet mod miniputnationer, så det er bestemt ikke givet, at vi vinder kvalifikationskampen mod Kasakhstan. Gør vi ikke det kan vi så godt som sikkert vinke farvel til VM2018 i Rusland.

Sådan ser du Kasakhstan Danmark på live stream

Discovery Networks har købt rettighederne til alle Danmarks kvalifikations kampe frem mod VM2018 i Rusland, og kampen mod Kasakhstan bliver vist på Kanal 5. Har du ikke lige et TV i nærheden, så har du selvfølgelig også muligheden for at se kampen på din computer, tablet eller smartphone.

Det kræver dog lige, at du opretter dig hos Dplay, som er Discovery’s streamingtjeneste. Hos Dplay har du muligheden for at live streame fodbold fra Superligaen, Serie A og Bundesligaen, ligesom du kan følge det danske fodboldlandshold i deres jagt på VM-deltagelse i Rusland i 2018.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.