Danmarks kvindelandshold spiller om VM-billet imod Ukraine

Læs vores optakt til kvindelandskampen mellem Danmark og Ukraine, find odds, og se kampen med live stream.

Danmark er favoritter i landskampen imod Ukraine

Danmarks kvindelandshold skal endelig i gang med VM-kvalifikationen igen, og Ukraine venter mandag aften.

Det seneste halve år har Danmarks kvinder kun spillet træningskampe med svigtende resultater, men nu gælder det endelig tre point igen.

Danmarks kvindelandshold har fået et gennembrud i løbet af det seneste år, og de skal nu vise deres høje niveau imod Ukraine.

Vi har et langt stærkere hold end Ukraine, og er selvfølgelig favoritter på hjemmebane, men der kan mangle noget kampform hos flere af vores store profiler.

Danmark har spillet dårlige træningskampe

Danmark har nemlig kun spillet træningskampe i de seneste seks måneder. Vores seneste kamp i VM-kvalifikationen var den 24. oktober, hvor vi besejrede Kroatien med 3-0 på udebane.

Siden har vi mødt USA, Island, Holland og Japan, og vi har faktisk ikke vundet en kamp, så det skal der selvfølgelig laves om på.

Vores første træningskamp var imod USA, hvor vi tabte 1-5. Siden spillede vi træningsturneringen Algarve Cup, hvor vi mødte Island, Holland og Japan i gruppen. Det blev til 0-0 imod Island, 2-3 imod Holland og 0-2 imod Japan.

Herefter mødte vi igen Island i en placeringskamp, som vi endte med at tabe på straffespark.

Flere af vores store profiler har dog ikke deltaget i landskampene, så der er ingen grund til panik på grund af de manglende resultater.

Nadia Nadim bør være klar til kamp

En af de profiler, som ikke har været i stand til at spille alle kampene, er Nadia Nadim fra Manchester City.

Hun har ikke fået den bedste start på tiden i England, og det skyldes blandt andet, at hun har været syg med lungebetændelse.

Hun skulle nu være klar til at spille igen, og hun kan blive vigtig for Danmark. Nadim har spillet 78 landskampe for Danmark, og hun har scoret 23 mål.

Odds på Danmark – Ukraine

Danmark er klare favoritter, hvis man spørger bookmakerne, som vurderer, at Danmark vinder næsten 9/10 gange. Det virker lidt voldsomt, når man tænker på Danmarks manglende resultater, men der er ingen tvivl om, at vi har et langt stærkere landshold end Ukraine. Du kan få følgende odds hos bet365:

Odds er fra 09/04 – 11.40

  • Danmark: 1.14
  • Uafgjort: 6.50
  • Ukraine: 15.00

Sådan live streamer du Danmark – Ukraine

Du kan både se landskampen mellem Danmark og Ukraine i TV og med online live streaming. Kampen sendes på DR1, og hvis du vil se kampen på nettet, så skal du bare besøge DR TV.

Hvornår spilles Danmark – Ukraine?

Danmark – Ukraine spilles mandag den 9. april kl. 18.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.