De afgørende slag i den vanvittigt tætte Gruppe F står for omklædningsdøren i en fortættet atmosfære onsdag aften
Både Napoli, Arsenal og Dortmund kan gå videre eller ryge ud, så intet er givet, når dommerne sætter de intense opgør i gang
Udfaldet er nærmest umuligt at spå om, men en ting er sikkert: Der bliver spænding til det allersidste! Gun-zalo Higuain Napolitanerne kan igen ranke ryggen og være stolte af deres fodboldhold, som havde den seneste storhedstid for snart 20 år siden, da Diego Maradona, Careca og Alemão huserede på banen
Nu er det navne som Pepe Reina, Raul Albiol og ikke mindst Gonzalo Higuain, som tæsker mål ind for italienerne
Han var pudsigt nok tæt på at ryge til Arsenal i sommer, men da Real Madrid pludselig hævede prisen på ham, så ville englænderne ikke lege med længere
Derfor røg han til Napoli, mens Arsenal nok godt kan ”nøjes” med Mesut Özil, som man i stedet hentede fra Madrid
Han har foreløbigt nettet syv gange i Serie A og sammen med Jose Maria Callajon, er han medlem af en yderst giftig duo
Den gode stime Arsenal har været rigtigt gode i år
Ja, faktisk så gode, at man snakker om både en engelsk mesterskabsfavorit og en hemmelig outsider til Champions League
Nu vokser træerne jo ikke ind i himmelen, og det er vist kun de mest fanatiske og rød-øjede fans, der tror på den helt store triumf
Men ret skal være ret, og ”The Gunners” spiller ganske enkelt flot og effektiv fodbold for tiden
Det store omdrejningspunkt i den senere tid har været Mesut Özil, som også nettede i det første opgør i mellem Napoli og Arsenal, som sluttede 2-0 til Arséne Wengers mænd på The Emirates
Ikke alene laver han mål, som i weekenden mod Everton, han laver også et hav af assists, som har gjort folk som Oliver Giroud og Aaron Ramsey gode
Theo is back! Et hemmeligt våben for Arsenal i denne kamp kunne være den gode Theo Walcott, som har været ude med en af sine utallige skader
I de seneste fire kampe er han blevet skiftet ind, og han speed på kanten er et hurtigt missil mod masser af forsvar, hvis de står for højt
Walcott, Özil og co
kan nøjes med et enkelt point for at gå videre, og de kan også tillade sig at tabe snævert og stadig nå det forjættede land
Men de seneste år har de misset førstepladsen i gruppen og fået en svær lodtrækning i ottendedelsfinalerne, og det er der ingen grund til denne gang
Vi tipper Napoli er nærmest usårlige hjemme i europæisk sammenhæng, men de har kun vundet en ud af de sidste fem kampe i alle turneringer
Omvendt er Arsenal så godt kørende, at de ikke bare smider sejren
Vi tipper 2-2 i et hæsblæsende drama
Hold øje med Gonzalo Higuain, SSC Napoli og Mesut Özil, Arsenal
Kampinfo Kampen spilles onsdag den 11
december på Sao Paolo i Napoli kl
20
45
Dommer er Viktor Kassai, Ungarn
SSC Napoli-Arsenal FC vises på TV3 Sport 1