Læs vores optakt til Champions League-kampen mellem Shakhtar Donetsk og Manchester City, find odds, og se kampen direkte på live stream.
City er sikret førstepladsen
Manchester City har været fantastiske i denne sæson. De er på vej imod en masse rekorder i den engelske Premier League, og de har vundet alle deres fem kampe i Champions League-gruppen.
Med sine 15 point er Manchester City allerede sikret førstepladsen i gruppen, og med tanke på det tætte kampprogram, så ville det være fristende at sende nogle reservespillere i aktion, men det virker ikke til at være Pep Guardiolas plan.
Han skulle, ifølge diverse medier, være toptændt for at vinde kampen, og dermed afslutte gruppen perfekt.
City vandt den omvendte kamp i Manchester med 2-0. Der blev ikke scoret i første halvleg, men Kevin De Bruyne åbnede scoringen efter 48 minutter. Sergio Aguero fik muligheden for at fordoble målscoreren fra straffesparkspletten, men han brændte.
Raheem Sterling lukkede kampen til 2-0 i dommerens overtid.
Shakhtar skal bare have et point
Mens det er stensikkert, at Manchester City ender på førstepladsen, så har Shakhtar Donetsk masser at spille for. Ukrainerne ligger på andenpladsen med ni point, mens Napoli har seks point.
Napoli møder Feyenoord samtidig, og man må formode, at de vinder kampen. Det ville bringe dem op på ni point, og da de er bedre indbyrdes i forhold til Shakhtar, så ville det sende italienerne videre.
Dermed skal Shakhtar nok forberede sig på at hente mindst et point i kampen imod Manchester City for at gå videre, og spille Champions League i det nye år.
Shakhtar Donetsk har domineret tungt i ukrainsk fodbold i løbet af de senere år, og de ligger også i spidsen af den ukrainske Premier League i øjeblikket.
Den argentinske angriber Facundo Ferreyra har været fremragende i år, og han har scoret 13 mål i 18 ligakampe.
City har et derby imod United i weekenden
Med en relativt betydningsløs kamp imod Shakhtar og et meget vigtigt Manchester-derby imod United i weekenden, så skal man prioritere sine kræfter.
Anfører Vincent Kompany har været ude og udtale, at United-kampen er vigtigere end noget andet for City, og det kommer man givetvis til at se i onsdagens kamp.
Guardiola har meldt David Silva tvivlsom til Premier League-kampen, hvilket United-manager Jose Mourinho i øvrigt ikke tror på, og han er ikke med i Citys trup.
Kevin De Bruyne har karantæne, og bliver derfor hjemme i England, mens Benjamin Mendy og John Stones sidder ude med skader.
Shakhtar Donetsk må undvære anfører Darijo Srna, som afsoner karantæne, og de kommer afgjort til at mangle den rutinerede kroat.
Odds på Shakhtar Donetsk – Manchester City
Det er tydeligvis svært for bookmakerne at sætte odds på kampen, hvor man ikke kan forudsige, hvor meget energi City-spillerne vil lægge i kampen. Manchester City er i øjeblikket favoritter på oddsmarkedet, men det kan ændre sig op til kampstart. Bet365 tilbyder i øjeblikket følgende odds på kampen:
- Shakhtar Donetsk: 3.00
- Uafgjort: 3.40
- Manchester City: 2.50
Se Shakhtar Donetsk – Manchester City via live stream
Du kan se Champions League-kampen mellem Shakhtar Donetsk og Manchester City direkte via live stream hos Viaplay. Opret en profil hos Viaplay, og så har du adgang til samtlige kampe i Champions League ligesom, at du også kan se Superligaen og Premier League.
Hvornår spilles Shakhtar Donetsk – Manchester City?
Shakhtar Donetsk – Manchester City spilles onsdag den 6. december kl. 20.45 på Stadion Metalist, som ikke er Shakhtars normale hjemmebane.