Der var viljen til forskel, da Ajax Amsterdam her til aften tog imod et Barcelona-mandskab, som åbenbart troede, at de kunne gå på vandet
Det satte Ajax en effektiv stopper for, da de straks fra kampens start skyllede hen over det succesrige storhold
Hvis man troede, at man sagtens kunne klare sig uden en Lionel Messi, Sergio Busquets, Victor Valdes eller Dani Alves, så må man sandelig tro om i den catalanske højborg
Tre gange dansk klasse Tre danskere startede inde, og de kom alle i fokus i første halvleg
Lasse Schøne startede med at få gult allerede efter syv minutter, men han stod også for en frremragende aflevering til Viktor Fischer, som firsttimede et skud mod mål, som Pinto dog tog sig af
Nicolai Boilesen var på vej til en ”Man of the Match” award, da han desværre måtte udgå efter en halv time, da han blev nedlagt af Gerard Pique
Inden da havde han dog set sit hold helt fortjent gå i spidsen
Efter først at have forsøgt sig med at filme sig til et straffespark, blev den lille sydafrikaner Thulani Serero helten
Ricardo Van Rhijn lagde en flot, flad aflevering fra højre, som Danny Hoesen sprang over, og så kunne Serero fra fem meter sparke bolden ind efter små 20 minutter
Barcelona helt nedspillet Barcelona var end ikke i nærheden af at producere en chance, og sjældent har Andrés Iniesta og Xavi været så lidt dominerende på en bane
Cesc Fábregas var eneste spiller på et nogenslunde niveau, men mod virile Ajax kunne selv han ikke stille stort op
Boilesen nåede at lægge op til et godt skud fra Schøne, inden han måtte forlade banen til fordel for Christian Poulsen, så dansker-tallet blev på tre
Fra bænken kunne han se Ajax komme på 2-0 fire minutter inden pausen, da Hoesen var på pletten
Først skød Javier Mascherano sløset bolden til Serero, som fandt Fischer uden for feltet
Han tøvede ikke med at fyre på mål, men Pinto blokerede
Hoesen samlede dog bolden op, vippede den forbi Carles Puyol og sendte kuglen fladt i kassen til pausestillingen 2-0
Rødt kort og straffe Anden halvleg startede med hollandsk chok, da Van Rhijn lagde for kort tilbage, og så kunne Neymar snuppe bolden lige for fødderne af Jöel Veltman, som klippede brasilianeren i feltet
Klart straffe og korrek rødt kort
Sparket blev sikkert omsat af Xavi, og så var kampen ellers åbnet op
Barcelona satte tempo på bolden og begyndte at bruge sideskifte mere for at trække forsvaret fra hinanden
Det gav en god chance til Neymar, da Iniesta smukt lobbede ham fri, men forsøget gik lige over
Gerardo Martino på Barcelona-bænken have kun unge spillere med og satte ukendte Patrice Gabbaron, Sergi Roberto og Adama Traoré på banen
Især sidstnævnte virkede spændstig i sin blot anden kamp nogensinde for klubben
Flot Ajax-fight Barcelona kunne dog ikke rigtigt komme frem til det helt store, selv om de havde bolden 99,9 % af tiden
Ajax-fansene sang og dansede, så det var en lyst, og de kunne br’le i vild begejstring, da den fine dommer Pavel Kralovec fløjtede af
Super sejr til Ajax, som dog må se AC Milan ligge et point foran i tabellen efter fem kampe
Netop de to hold mødes d
11
december på San Siro i en direkte kamp om at gå videre