Fodbold har ændret sig med hastige skridt igennem de senere år, og pengene har aldrig været større. Fodboldspillerne er efterhånden små firmaer med medarbejdere omkring sig, og mange ville mene, at charmen ved fodbolden er på vej ud af international topfodbold.
Ikke overraskende finder vi fem hold fra den engelske Premier League på listen. TV-indtægterne er enorme i Premier League, og den enorme promovering gør det selvfølgelig også attraktivt for sponsorater. Derudover er der da også blevet plads til giganterne fra den spanske La Liga og enkelte holde fra den tyske Bundesliga og italienske Serie A.
Der bliver målt på omsætning, og al data kommer fra Deloitte.
Vi bringer her en liste over verdens 10 rigeste fodboldklubber!
Listen over verdens 10 rigeste fodboldklubber
- Manchester United (€689 millioner)
- FC Barcelona (€620,2 millioner)
- Real Madrid (€620,1 millioner)
- Bayern Munchen (€592 millioner)
- Manchester City (€524,9 millioner)
- Paris Saint-Germain (€520,9 millioner)
- Arsenal FC (€468,5 millioner)
- Chelsea FC (€447,4 millioner)
- Liverpool FC (€403,8 millioner)
- Juventus (€341,1 millioner)
1. Manchester United
Omsætning: €689 millioner
Ejer: Glazer-familien fra USA
Liga: Premier League
Hovedsponsor: AON og Chevrolet
Manager: Jose Mourinho
Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at Manchester United optræder højt på listen, men de har faktisk formået at overhale både Real Madrid og Barcelona i forhold til sidste år. På trods af svigtende resultater i de seneste fem år, så har de alligevel formået at hente rekordstore sponsorater, og dermed har de fået muligheden for at hente spillere som Paul Pogba til klubben.
2. FC Barcelona
Omsætning: €620,2 millioner
Ejer: Medlemmerne
Liga: La Liga
Hovedsponsor: Qatar Airways
Manager: Ernesto Valverde
Barcelona har igennem historien altid været en stor klub, men siden Pep Guardiola forvandlede Barcelona-holdet i 2008 har klubben været blandt de allerstørste. Der er enorm interesse omkring Barcelona, og med plads til små 100.000 tilskuere er Camp Nou en stor turistattraktion i Barcelona.
3. Real Madrid
Omsætning: €620,1 millioner
Ejer: Medlemmerne
Liga: La Liga
Hovedsponsor: Emirates Airlines
Manager: Santiago Solari
Real Madrid har altid været en magtfaktor i international fodbold, og de har i mange år været verdens største klub målt på omsætning. De sikrer en stor del af omsætningen fordi de har halvdelen af spillerrettighederne, og med folk som Cristiano Ronaldo i truppen, så kan det løbe op. Sportsligt er det muligvis stadig verdens største fodboldklub.
4. Bayern Munchen
Omsætning: €592 millioner
Ejer: Medlemmerne
Liga: 1. Bundesliga
Hovedsponsor: Allianz, Audi, Adidas og Telekom
Manager: Niko Kovač
Tysklands med afstand største klub er selvfølgelig også at finde på listen. De har igennem flere årtier været totalt dominerende i Bundesligaen, og det skyldes ikke mindst deres stærke, strategiske arbejde. Modsat de andre store hold på listen, så nægter de at bruge mange hundrede millioner på en spiller, og bruger i stedet masser af resourcer på at udvikle unge spillere.
5. Manchester City
Omsætning: €524,9 millioner
Ejer: City Football Group i Abu Dhabi
Liga: Premier League
Hovedsponsor: Etihad Airwars, Etisalat og TCA Abu Dhabi
Manager: Pep Guardiola
Manchester City stormer frem på listen i de her år, og det skyldes den meget offensive strategi, der er lagt fra de stinkende rige ejere. Der er blevet bygget et nyt anlæg til flere milliarder, og de har samtidigt hentet spillere for over halvanden milliard på transfermarkedet. De mangler fortsat at vinde noget på den internationale fodboldscene, men det sker måske, hvis udviklingen fortsætter.
6. Paris Saint-Germain
Omsætning: €520,9 millioner
Ejer: Qatar Sports Investments
Liga: Ligue 1
Hovedsponsor: Emirates Airways, Ooredoo, Nike og QNB
Manager: Thomas Tuchel
Nøjagtigt som med Manchester City, så har Paris Saint-Germain heller ikke haft en plads på listen i særligt mange år, men de har været ekstremt offensive igennem de senere år. De har købt både Kylian Mbappe og Neymar i sommerens transfervindue, og der er ingen tvivl om, at de mener det meget seriøst.
7. Arsenal FC
Omsætning: €468,5 millioner
Ejer: Arsenal Holdings PLC – Stan Kroenke, USA
Liga: Premier League
Hovedsponsor: Emirates Airways og Puma
Manager: Unai Emery
Resultaterne har i de seneste 10 år ikke været særligt gode, men ejer Stan Kroenke er meget tilfreds med tingenes tilstand. De flyttede fra Highbury til Emirates Stadium for at forbedre klubbens økonomiske situation, og det har de virkelig formået. De sælger verdens dyreste billetter på et meget fint stadion i det centrale London, og har derigennem sikret sig et godt økonomisk udgangspunkt.
8. Chelsea FC
Omsætning: €447,4 millioner
Ejer: Roman Abramovic
Liga: Premier League
Hovedsponsor: Yokohama Tires, Adidas og Carabao
Manager: Maurizio Sarri
Chelsea er den eneste klub på listen, som kun er ejet af en enkelt person. Roman Abramovic opkøbte klubben for omkring 15 år siden, og han har siden da postet et to-cifret antal milliarder i klubben. De har både vundet mesterskaber og Champions League, og på den måde har Abramovic fået udbytte. I de første par år var klubben meget offensiv, og brød flere transfer- og lønrekorder, men de har været mere balancerede igennem de senere år.
9. Liverpool FC
Omsætning: €403,8 millioner
Ejer: Fenway Sports Group, USA
Liga: Premier League
Hovedsponsor: Standard Chartered
Manager: Jürgen Klopp
Liverpool har I mange år været blandt verdens største klubber, men resultaterne har været meget svingende siden Champions League-successen i 2005. Den enorme fanbase sikrer dem dog en stor omsætning alligevel, og klubben har en stor historie. Mange Liverpool-fans er dog ikke glade for de amerikanske ejere, som ifølge dem ikke er offensive nok på transfermarkedet.
10. Juventus
Omsætning: €341,1 millioner
Ejer: Angelli-familien
Liga: Serie A
Hovedsponsor: Adidas og Jeep
Manager: Massimilliano Allegri
Som den eneste italienske klub sniger Juventus sig lige akkurat med listen over verdens rigeste klubber. De har været altdominerende i italiensk fodbold igennem de senere år, men har tabt Champions League-finalen i både 2015 og 2017. Ledelsen er ekstremt skarp i det strategiske arbejde, og de har ligeledes øget indtægterne ved at bygge det nye stadion, Juventus Stadium.