Fodboldklubber i London – Kort

london baseret fodboldklubber

Halvdelen af London-klubberne dominerer top 6 i Premier League. De sidste 13 sæsoner har Chelsea, Tottenham og Arsenal været i top 6 udenom tre anledninger. Tottemham med en 8 og 11. plads og Chelsea med en 10. plads.

Fodboldklubber i London

England er blandt de største fodboldlande i verden, og derfor er der selvfølgelig et hav af fodboldklubber i hovedstaden London.

Alle fodboldfans kender selvfølgelig til de store klubber som Arsenal, Chelsea, Tottenham og West Ham, men der er også en lang række andre klubber i London.

I 2018/2019-sæsonen er der seks Premier League-klubber fra London, som er listet nedenunder.

Derudover, så er Watford, som er en forstad til London, også i Premier League, men de fleste regner dem ikke som en London-klub, omend det er meget tæt på.

Vi har listet alle fodboldklubberne i London, som i 18/19-sæsonen spiller i Premier League, Championship, League 1 og League 2.

Premier League-klubber i London

Arsenal

Arsenal er nok den historisk største klub fra London. ”The Gunners” har rigeligt med historie i deres klub, som allerede startede i 1886.

I 1997/1998 blev Arsenal den første London-klub til at vinde Premier League. Udover dette har Arsenal også været den eneste klub i hele Premier Leagues historie til at vinde ligaen uden at tabe én eneste kamp.

I 2006 flyttede Arsenal ind ved Emirates Stadion, som er en af de største stadions i England med en kapacitet på næsten 60.000 tilskuere.

Chelsea

Vi skal helt tilbage til 1905 for at finde Chelseas grundlæggelse på Stamford Bridge, som dengang var en sportshal. Egentlig skulle den være lejet ud til Fulham, men ejeren af stadionet grundlagde sin egen fodboldklub og gav den navnet til bydelen ved siden af, Chelsea.

Efter slutningen af 1990’erne hvor Chelsea blev en mere stabil klub med gode resultater, så kom der en russer til. Han hedder Roman Abramovich. Han købt klubben i 2003 og i 2013 blev Chelsea den første klub i London til at vinde Champions League.

Tottenham

White Hart Lane har været Tottenhams hjemmebane siden 1899. Men lige nu bygger Tottenham et nyt stadion efter en hel sæson med Wembley som hjemmebane.

Tottenham er nok ikke kendt så meget for deres medaljehøst, for sidste gang de hentede noget sølvtøj med hjem var i 2008, hvor det blev til en sejr i liga-cuppen.

Crystal Palace

Crystal Palace er Londons sydligste Premier League-klub. I 1915 blev Selhurst Park Crystal Palaces officielle stadion. Dette skete 10 år efter at selve klubben blev oprettet. Crystal Palace var oprindeligt et messecenter, hvor f.eks. finalen i FA-cuppen blev afholdt. Ejerne så en mulighed til at tage fodbolden til næste step, og der var kun én vej frem – det var til Premier League. Crystal Palace gik næsten konkurs i 2010, men siden da har fodboldklubben fået nye ejere og stabiliseret sig som en udmærket klub i Premier League.

Fulham

Fulham er det nyeste skud fra stammen, selvom de er den ældste London-baseret klub i Premier League. Nyoprykkerne fra Championsship har Craven Cottage som stadion. Det er et legendarisk stadion med arkitektoniske detaljer, som virker urealistiske i forhold til at stadionet er grundlagt i 1896. Klubben blev rykket ned i Championsship i 2014, men nu kan man finde dem i Premier League igen. Fulham hentede sølv i 2010 i Europa League, som må være deres største bedrift.

West Ham United

West Ham blev oprindeligt grundlagt i 1895, men i 1900 ændrede de navn til West Ham United. Herefter tog dem 23 år for at rykke op til øverste niveau – og siden da har de bidt sig mere eller mindre fast som Premier League-klub.

I 2016/2017-sæsonen flyttede West Ham United ind på det olympiske stadion. Her er der plads til 57.000 mennesker, hvilket er 12.000 mere end Upton Park, som var deres tidligere stadium. West Hams fans har et notorisk ry for at have aggressive fans, læs mere om dem her.

Championship-klubber i London

  • Queens Park Rangers
  • Brentford
  • Millwall

League 1-klubber i London

  • Wimbledon
  • Charlton

League 2-klubber i London

Der er i skrivende stund ingen League 2-klubber fra London, men det vil formentlig ændre sig løbende.

Danskere i London-baserede Premier League-klubber

Generelt set, så skal man kigge længere mellem danske fodboldspillere i Premier League fra London, selvom der er en del danske fodboldspillere i Premier League.

I Tottenham er en af de største stjerner dansk. Christian Eriksen spiller på sit 6. år i Tottenham og han bliver kun bedre for hvert år der går. Sidste sæson blev han stemt til at være “Juniors Members Club Player of The Year”. Der lavede han også 10 mål og 10 assists i hans 37 Premier League optrædelser.

Kigger man lidt længere sydpå, så finder man Chelsea. Her kan man også finde en dansker. Andreas Christensen har været i Chelsea et stykke tid, men har også været lejet ud i 2 sæsoner til Borussia Mönchengladbach.

Andreas Christensen fik sit gennembrud i Chelsea sidste sæson, hvor Gary Cahill blev skadet. Det er blevet til 27 optrædner i de azurblå farver, hvor han blandt andet høstede store roser fra hans tidligere træner, Antonio Conte.

Infografik: Styrkeforholdet mellem London-klubberne i Premier League

Fodboldklubber i London

Vil du bruge denne infografik på din hjemmeside?

Kopiér HTML-koden nedenfor og sæt ind på din side.