Alle vindere af Champions League nogensinde
Hvert år sidder hundrede millioner af fodboldfans klistret til skærmen for at se verdens fineste klubturnering Champions League. Real Madrid har netop vundet turneringen for tredje gang på fire år, og med deres 12 titler i alt har de virkelig sat deres præg på Champions League.
Champions League turneringen blev skabt forud for sæsonen 1955/1956 under navnet Mesterholdenes Europa Cup, mens den nuværende turneringsform blev ændret op til 1992/1993-sæsonen under navnet UEFA Champions League.
Vi bringer dig her den komplette oversigt over Champions League vindere siden 1993, hvor Marseille vandt 1-0 i finalen over AC Milan.
Sæson | Vinder |
---|---|
2019/2020 | Bayern München |
2018/2019 | Liverpool |
2017/2018 | Real Madrid |
2016/2017 | Real Madrid |
2015/2016 | Real Madrid |
2014/2015 | Barcelona |
2013/2014 | Real Madrid |
2012/2013 | Bayern München |
2011/2012 | Chelsea |
2010/2011 | Barcelona |
2009/2010 | Inter |
2008/2009 | Barcelona |
2007/2008 | Manchester United |
2006/2007 | AC Milan |
2005/2006 | Barcelona |
2004/2005 | Liverpool |
2003/2004 | Porto |
2002/2003 | AC Milan |
2001/2002 | Real Madrid |
2000/2001 | Bayern München |
1999/2000 | Real Madrid |
1998/1999 | Manchester United |
1997/1998 | Real Madrid |
1996/1997 | Borussia Dortmund |
1995/1996 | Juventus |
1994/1995 | Ajax |
1993/1994 | AC Milan |
1992/1993 | Marseille |
Tilbud: Få en velkomst odds bonus!
2019/2020: Bayern München
Finalen: Bayern München 1-0 Paris Saint-Germain
I 2020 Champions League-finalen for første gang spillet uden tilskuere, hvilket selvfølgelig skyldes corona-pandemien. Bayern München fejede al modstand til siden i Champions League-turneringen, og det var den helt fortjente vinder.
Chelsea blev i 1/8-finalen sammenlagt besejret med 7-1, mens kvartfinale-sejren på 8-2 over FC Barcelona selvfølgelig også gik over i historien.
Lyon blev slået med 3-0 i semifinalen inden finalen imod PSG blev spillet i Istanbul.
Det var en tæt kamp, som blev afgjort, da Kingsley Coman scorede kampens eneste mål i anden halvleg.
2018/2019: Liverpool
Finalen: Liverpool 2-0 Tottenham
Liverpool kunne i 2019 løfte deres sjette Champions League-trofæ og det første siden 2005. De var ellers dømt ude i semifinalen, da de tabte 3-0 på Camp Nou, men endnu engang formåede Barcelona at smide en stor føring væk.
Det vil huskes som en af de bedste Champions League-turneringer nogensinde. Der var masser af fantastiske comebacks og overraskelser, hvor særligt Ajax gjorde sig flot bemærket.
Udover at slå Real Madrid og Juventus ud, hvilket i sig selv er meget imponerende, så spillede de noget fantastisk flot fodbold.
Det var en ren engelsk finale for første gang siden 2008, da Liverpool og Tottenham mødtes på Wanda Metropolitano i Madrid.
Liverpool kom foran efter et minuts penge, da Mohamed Salah satte et straffespark i kassen, mens Divock Origi lukkede kampen i anden halvleg.
Det var samtidigt første gang i 12 år, at vi havde en dansk spiller med i Champions League-finalen, men Christian Eriksen kunne ikke gøre det store ved Liverpools sejr.
2017/2018: Real Madrid
Finalen: Real Madrid 3-1 Liverpool
Real Madrid havde store problemer i La Liga, men i Champions League var de en klasse for sig selv. De spillede med det fuldstændigt samme hold som i sæsonen før, og selvom de ikke spillemæssigt foldede sig ud, så var der bare så højt et niveau hos spillerne, at det var nok.
Cristiano Ronaldo var endnu engang hovedpersonen med ufattelige 15 kasser i 13 Champions League-kampe selvom han selvfølgelig havde vanvittige medspillere omkring sig.
Det stod 0-0 ved pausen, men Real Madrid kom foran efter 51 minutter, da Karim Benzema udnyttede en gigantisk fejl af Loris Karius.
Sadio Mané udlignede kort efter, men indskiftede Gareth Bale scorede kampens sidste to mål.
Turneringen vil derudover mest huskes for Liverpools comeback til den største scene samt Barcelonas nedsmeltning i Rom, hvor de smed en 4-1-føring væk fra den første kamp ved at tabe 3-0 imod Roma.
2016/2017: Real Madrid
Finalen: Real Madrid 4-1 Juventus
Real Madrid blev i 2017 den første klub nogensinde til at vinde Champions League to år i streg, og det fortæller meget om klassen på Zinedine Zidanes mandskab. De vandt helt fortjent 4-1 i finalen over Juventus, og Cristiano Ronaldo var naturligvis på pletten med to kasser. Han blev i øvrigt turneringens topscorer for andet år i streg med 12 kasser.
FC København gjorde flot opmærksom på sig selv, men de gik lige akkurat ikke videre. De endte i en overkommelig pulje med Club Brugge, Leicester og FC Porto, og de hentede ni point, hvilket i mange tilfælde havde været nok til at gå videre til 1/8-finalen. De tabte kun udekampen imod Leicester med 0-1, og måtte fortsætte i Europa League, hvor de blev slået ud af Ajax.
Der var ekstremt mange underholdende kampe, og med et målsnit på 3.04 blev 16/17-udgaven en af de mest målrige udgaver af Champions League nogensinde.
Det var Real Madrids 12. trofæ, og de er med afstand det mest vindende hold i europæisk fodbold.
2015/2016: Real Madrid
Finalen: Real Madrid 1-1 Atletico Madrid (Straffesparkskonkurrence: 5-3)
Finalen i 2016 var en gentagelse fra 2014, og Atletico Madrid skulle selvfølgelig tage revanche fra det grimme nederlag, men det blev faktisk et endnu hårdere nederlag. Denne gang var finalen på San Siro i Milano, og finalen blev om muligt endnu mere dramatisk.
Sergio Ramos bragte Real Madrid foran efter et kvarters spil, men Yannick-Ferreira Carrasco udlignede med 10 minutter igen, og da måtte kampen forlænges. Der blev ikke scoret i den forlængede spilletid, og i straffesparkskonkurrencen blev Juanfran den store skurk, da hans brændte det afgørende spark.
FC Midtjylland var danske mestre, og skulle derfor vise sit værd i Champions League, men de røg ud i den tredje kvalifikationsrunde imod danskerdræberne fra APOEL, hvorefter de gjorde fin figur i Europa League.
Cristiano Ronaldo blev endnu en gang turneringens topscorer med 16 mål. Han vandt samtidig EM med Portugal den sommer, og kunne derfor løfte Ballon D’Or for fjerde gang.
2014/2015: Barcelona
Finalen: Barcelona 3-1 Juventus
Barcelona havde efter Pep Guardiolas afsked en lille nedgangsperiode, men under ledelse af Luis Enrique var de tilbage i Champions League-finalen imod Juventus. Takket være MSN-trioen bestående af Lionel Messi, Luis Suarez og Neymar var de kraftigt dominerende, og selvom sejrsmålet først kom mod slutningen af kampen, så var det en helt fortjent 3-1-sejr.
Lionel Messi, Neymar og Cristiano Ronaldo delte topscorerværdigheden med 10 mål, men brasilianeren står øverst på listen, da han spillede det færreste antal minutter.
Det var året, hvor UEFA indførte Financial Fair Play, hvilket betød, at klubberne skulle følge nogle økonomiske regulativer. Det var sat i værk for at øge afstanden mellem topklubberne og feltet, men det har desværre ikke haft den ønskede effekt.
Grundet konflikten i Krim dikterede UEFA, at russiske og ukrainske klubber ikke kunne trække hinanden i den indledende fase af turneringen. Ingen af de to lands klubber kom langt nok til, at det blev nødvendigt at udvide reglen.
2013/2014: Real Madrid
Finalen: Real Madrid 4-1 Atletico Madrid
I 2013/2014-udgaven var det tid den anden rene spanske finale i Champions League-historien efter, at Real Madrid og Valencia mødtes i 2000. Til gengæld var det første gang i historien, at to hold fra samme by mødtes i finalen, hvilket også er meget imponerende.
Det lignede længe, at Atletico Madrid ville vinde deres første CL-trofæ, men Sergio Ramos dukkede op på et hjørnespark i overtiden, og Real Madrid vandt stensikkert i den forlængede spilletid, hvor Atletico-spillerne faldt sammen.
Cristiano Ronaldo slog Lionel Messis rekord på 14 mål på en CL-sæson, da portugiseren lavede hele 17 mål!
Det var også året, hvor UEFA introducerede UEFA Youth League, som overtog efter NextGen Series. Alle 32 hold i Champions League havde derfor et ungdomshold med i UYL. Barcelona blev den første klub til at vinde ungdomsturneringen , og Munir imponerede med sine 11 mål.
FC København deltog i turneringen, men de endte i en dræbergruppe med Real Madrid, Juventus og Galatasaray, så de røg ikke overraskende ud af gruppespillet. De vandt hjemmekampen over Galatasaray med 1-0, og spillede 1-1 imod Juventus, men tabte så de resterende fire kampe.
2012/2013: Bayern München
Finalen: Bayern München 2-1 Borussia Dortmund
Bayern München havde kvalificeret sig til deres tredje Champions League-finale på fire år, og det skulle vise sig at være lykkens gang. Det var samtidigt den første rene tyske finale, og det var en velspillet en af slagsen. Wembley var for syvende gang værten for finalen, selvom det samme stadion blev brugt kun to år forinden. Det skyldtes, at man ville markere 150-året for The FA, som er verdens ældste fodboldorganisation.
Chelsea røg ud i gruppespillet, og blev således de første forsvarende mestre, der ikke nåede videre fra gruppen året efter. De vandt dog Europa League samme år, og blev derfor det første hold til at vinde de to turneringer efter hinanden.
Cristiano Ronaldo stoppede Lionel Messis dominans i turneringen, og portugiseren blev topscorer med 12 mål.
FC Nordsjælland havde højest overraskende vundet det danske mesterskab, og på baggrund af vores stigning på UEFA-koefficientlisten, så gik de direkte i gruppespillet. Her fik de god modstand i form af Chelsea, Juventus og Shakhtar Donetsk. De fik et enkelt point i Parken imod Juventus, men tabte de resterende fem. Deres deltagelse vil – udover de store nederlag – huskes for den bizarre episode i Parken, hvor Luiz Adriano ignorerede fair play-reglerne, og løb ned og scorede i en tom kasse. Se det her:
2011/2012: Chelsea
Finalen: Chelsea 1-1 Bayern München (Straffesparkskonkurrence: 4-3)
Den 20. sæson af Champions League i det nuværende format blev afgjort på straffespark, hvor Chelsea lige var graden køligere end Bayern München, som tabte finalen hjemme på Allianz Arena i München. De kom ellers foran 1-0 med 10 minutter igen af kampen, men Didier Drogba udlignede på et fantastisk hovedstød, og der skete ikke mere i forlængelsen. Chelsea vandt dermed deres første og hidtil eneste Champions League-trofæ.
Både FC København og OB røg ud i playoff-runden til henholdsvis Viktoria Plzen og Villarreal, så der var desværre ingen danske deltagere.
Lionel Messi blev for fjerde gang i streg Champions League-topscorer, og denne gang lavede han imponerende 14 mål, hvilket var ny rekord i turneringen. Han måtte dog forlade turneringen i semifinalen, da Chelsea på Camp Nou tog hævn for semifinalenederlaget i 2009.
Det var en imponerende bedrift af Chelsea, der på daværende tidspunkt var ledet af Roberto Di Matteo, som kun fungerede som midlertidig manager.
2010/2011: Barcelona
Finalen: Barcelona 3-1 Manchester United
Pep Guardiolas Barcelona-hold var endnu en gang i en finale imod Manchester United, men denne gang var der aldrig tvivl om udfaldet. Barcelona ejede banen fra det første minut, og selvom Wayne Rooney udlignede til 1-1 i første halvleg, så var Barca flere niveauer over. Lionel Messi, Pedro og David Villa scorede catalanernes mål.
Lionel Messi var turneringens med afstand bedste spiller, og argentineren scorede 12 mål, heraf fire af disse i en hjemmekamp imod Arsenal i 1/8-finalen.
FC København spillede i playoff-runden en nordisk duel imod Rosenborg, og det blev to spændende kampe. FCK tabte udekampen på Lerkendal med 1-2, men vandt 1-0 i Parken på mål af Sölvi Ottesen. De gik videre fra en gruppe med Barcelona, Rubin Kazan og Panathinaikos, hvorefter de mødte Chelsea i 1/8-finalen.
Selvom de tabte 0-2 i Parken, og hentede 0-0 på Stamford Bridge, så var det nogle fantastiske resultater for dansk fodbold.
2009/2010: Inter
Finalen: Inter 2-0 Bayern München
Inter med Jose Mourinho som manager havde sendt Barcelona ud i semfinalen, og stod i finalen overfor Louis van Gaals Bayern München-hold. Det blev en ret lige kamp, hvor en brandvarm Diego Milito gjorde hele forskellen. Argentineren scorede begge kampens mål, og det var deres første europæiske trofæ siden 1965.
Det var samtidig året, hvor Nicklas Bendtner førte sig frem på den store internationale scene. Han scorede et hattrick i Arsenals hjemmekamp imod FC Porto, mens han også kom på tavlen på Camp Nou. Han stod noteret for fem kasser, og det var kun Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Ivica Olic, der scorede flere mål end danskeren.
FC København var oppe imod APOEL i den afgørende playoff-runde i kvalifikationen, og efter en 1-0-sejr i Parken, røg de ud ved at tabe 1-3 på Cypern, og vi havde derfor ikke noget dansk hold med i denne udgave.
2008/2009: Barcelona
Finalen: Barcelona 2-0 Manchester United
Manchester United var for anden gang i træk I Champions League-finalen, og denne gang skulle de op imod Pep Guardiolas Barcelona-hold, som havde taget verden med storm. Selvom United havde godt med chancer i første halvleg, så blev Samuel Eto’o og Lionel Messi kampens eneste målscorere. Sidstnævnte blev også topscorer med ni mål, og han vandt sin første Ballon D’Or samme år.
AaB havde vundet det danske mesterskab, og de kvalificerede sig til gruppespillet ved at slå Modrica og Kaunas ud. På trods af en svær gruppe med Manchester United, Villarreal og Celtic, så fik de hentet seks point, og de fik et imponerende 2-2-resultat med hjem fra Old Trafford.
Manchester United slog Arsenal i den ene semifinale, mens Barcelona og Chelsea mødtes i den anden. Efter 0-0 på Camp Nou skulle det hele afgøres på Stamford Bridge. Michael Essien havde bragt englænderne foran 1-0 på et drømmemål, og det lignede længe kampens resultat, men Andres Iniesta scorede i allersidste sekund til ekstremt jubel hos Barca-spillerne. Målet vil altid stå printet i Champions League-historiebøgerne.
2007/2008: Manchester United
Finalen: Manchester United 1-1 Chelsea (Straffesparkskonkurrence: 6-5)
Manchester United var tilbage I finalen for første gang siden 1999, og det skulle vise sig at blive en dramatisk kamp. Cristiano Ronaldo bragte United foran 1-0 på et flot hovedstød, men Frank Lampard udlignede lige før pausen. Vi fik ingen mål i anden halvleg, og heller ikke i den forlængede spillestid, så det hele skulle afgøres på straffespark. Her blev John Terry den store skurk, da han faldt idet han skulle sparke, og bolden ramte stolpen, hvorefter United-spillerne kunne juble.
Det var året, hvor Cristiano Ronaldo for alvor slog igennem på den øverste hylde, og han blev både Champions League topscorer og vinder af Ballon D’Or i 2008.
Liverpool slog i 2008 rekorden for den største sejr nogensinde i Champions League-gruppespillet, da de vandt 8-0 over Besiktas hjemme på Anfield Road.
2006/2007: AC Milan
Finalen: AC Milan 2-1 Liverpool
AC Milan fik allerede efter to år muligheden for at tage revanche imod Liverpool efter katastrofen i Istanbul i 2005. Det var samtidig også året, hvor vi endnu en gang fik et dansk hold med i gruppespillet, og FC København gjorde det flot i en ellers svær gruppe med Manchester United, Benfica og Celtic. Selvom de ikke tabte en hjemmekamp, så endte de kun på syv point, hvilket ikke var nok til at avancere.
Kaka indtog fodboldscenen ved ikke blot at vinde CL-trofæet med AC Milan, men han blev også samlet topscorer med 10 mål. Han vandt senere på året Ballon D’Or, hvilken kun er blevet vundet af Cristiano Ronaldo og Lionel Messi siden da.
Filippo Inzaghi blev den helt store helt for AC Milan, da han scorede begge holdets mål i finalesejren på 2-1 over Liverpool, og selvom Dirk Kuyt reducerede med to minutter igen, så var der aldrig tvivl om udfaldet. Det var AC Milans syvende CL-trofær (inkl. gamle udgaver) og det er kun overgået af Real Madrid, som har vundet 12.
2005/2006: Barcelona
Finalen: Barcelona 2-1 Arsenal
Barcelona var i 2006 tilbage i Champions League-finalen efter 12 års fravær. Ronaldinho var den helt store stjerne på holdet, som havde en skadet Lionel Messi siddende ude. De fik en hjælpende hånd af Jens Lehmann, som blev udvist efter blot 18 minutters spil, men Arsenal kom alligevel foran 1-0.
Den føring skulle vise sig at holde længe, selvom Arsenal var en mand i undertal. Med et kvarter igen udlignede Samuel Eto’o, og få minutter senere scorede den brasilianske højre back Belletti det afgørende mål, hvorefter han faldt sammen i glædestårer.
Andriy Shevchenko var fortsat blandt verdens absolut bedste angribere, og Milan-angriberen blev topscorer i turneringen med ni kasser, og han blev derefter verdens bedste betalte spiller, da han blev købt til Chelsea for omkring 300 millioner kroner og en ugeløn på omkring 1,2 millioner kroner.
2004/2005: Liverpool
Finalen: Liverpool 3-3 AC Milan (Straffesparkskonkurrence: 3-2)
Finalen i Istanbul vil blive husket for et af de største comebacks i fodboldhistorien, og det var velsagtens en af de bedste finaler nogensinde. AC Milan havde et af verdens allerstærkeste mandskaber, og de startede kampen fremragende. På mål af Paolo Maldini og to gange Hernan Crespo var italienerne foran 3-0 ved pausen, og det lignede en afgjort kamp.
Liverpool kom dog ud efter pausen med fornyet tro på tingene, og i løbet af 15 minutter havde de scoret tre gange, og udlignet Milans føring. Herefter blev kampen mere låst i det, og der var ikke længere et hold, der skulle frem og presse.
Andriy Shevchenko, der to år tidligere havde afgjort finalen i Manchester, fik en ekstremt stor chance med få minutter igen af den forlængede spilletid, men han sparkede bolden direkte i hovedet på Jerzy Dudek, og den ukrainske stjerne brændte efterfølgende det afgørende straffespark, hvorefter Liverpool kunne løfte pokalen med de store ører.
Ruud van Nistelrooy blev i øvrigt topscorer i turneringen for tredje gang, hvilket kun Gerd Müller og Jean-Pierre Papin havde gjort tidligere.
2003/2004: Porto
Finalen: Porto 3-0 Monaco
Denne udgave af Champions League er blandt de mere overraskende af slagsen. Et Porto-hold med Jose Mourinho i spidsen markerede sig for alvor, og de vandt over Monaco i finalen.
Det var også året, hvor den mest målrige kamp i CL-historien blev spillet. Monaco tog imod Deportivo La Coruna, der i den periode havde et af Europas stærkeste angriberpar med Roy Makaay og Diego Tristan, og den vanvittige kamp endte med 8-3 til Monaco.
Porto-holdet vil ikke blive husket for offensiv fodbold, men nærmere en meget stram organisation, hvor samtlige mand var vigtige. Stammen på Porto-holdet var også tæt på at vinde EM-guld med Portugal samme sommer, men Grækenland vandt finalen.
Monaco var et meget spændende bekendtskab, og de havde både første- og andenpladsen på topscorerlisten. Fernando Morientes toppede den med ni mål, mens Dado Prso lavede syv. Jose Mourinho blev også så attraktiv en manager, at nyrige Chelsea hentede ham til klubben, og han tog flere af profilerne fra Porto-holdet med sig til London.
2002/2003: AC Milan
Finalen: AC Milan 0-0 Juventus (Straffesparkskonkurrence: 3-2)
Finalen i 2003 var den første rene italienske finale nogensinde, og det blev aldrig nogen stor kamp. Holdene brugte mest energi på at forsvare, og der var aldrig rigtigt åbne chancer i den ordinære spilletid.
Det andet opgør af kvartfinalen mellem Manchester United og Real Madrid står printet i historiebøgerne som en af de bedste fodboldkampe nogensinde, og mange husker måske Fernando Redondos oplæg til Raul.
Ruud van Nistelrooy blev endnu en gang topscorer af turneringen, og denne gang var det en endnu mere imponerende indsats. Han scorede hele 12 mål, og brugte kun 681 minutter på det, hvilket svarer til et mål/56,75 minut.
Andriy Shevchenko blev den store helt i finalen, da han scorede det afgørende straffespark på Gianluigi Buffon.
2001/2002: Real Madrid
Finalen: Real Madrid 2-1 Bayer Leverkusen
Den vil nok mest blive husket på grund af Zinedine Zidanes finalemål på Hampden Park i Glasgow. Real Madrid havde oprustet voldsomt op til denne sæson, og de besejrede først Bayern München og dernæst FC Barcelona i kvart- og semifinalen, så det var en fortjent vinder af turneringen.
Et stærkt Leverkusen hold med blandt andre Michael Ballack og Lucio gav dem ellers god modstand i finalen, men Zidanes fantastisk flugter blev afgørende, og vil altid have en plads i historiebøgerne.
Ruud van Nistelrooy trådte for alvor ind på den store scene, og hollænderen blev topscorer med 10 mål. Derudover toppede han også assistlisten med fem styk sammen med Hasan Salihamidzic og Juan Sebastian Veron.
2000/2001: Bayern München
Finalen: Bayern München 1-1 Valencia (Straffesparkskonkurrence: 5-4)
Denne udgave af Champions League mindede meget om den forrige, og tre af de fire hold i semifinalerne var gengangere fra året før. Bayern München fik taget revanche fra sidste sæsons semifinale-nederlag imod Real Madrid, mens Valencia slog Leeds United ud i den anden semifinale.
Raul var endnu en gang den helt store profil i CL-turneringen, og spanieren blev samlet topscorer med syv kasser. Herfølge havde højest overraskende vundet det danske mesterskab, og de mødte Glasgow Rangers i tredje runde af kvalifikationen, hvor de dog blev smadret med to gange 3-0. Brøndby tabte samlet 0-2 til Hamburg, så der var ingen dansk deltager denne gang.
Finalen mellem Bayern München og Valencia blev en anelse låst, og begge scoringer i den ordinære tid blev sat ind på straffespark. Gaizka Mendieta bragte spanierne foran efter blot 3 minutter, mens Stefan Effenberg udlignede for tysken. Der blev ikke scoret mere, og kampen skulle dermed afgøres på straffespark.
Den nuværende Tottenham-manager Mauricio Pellegrini blev den store skurk, da han brændte det afgørende straffespark. Bayern München kunne dermed revanchere det ærgerlige nederlag fra 1999 med klubbens fjerde Champions League-trofæ.
1999/2000: Real Madrid
Finalen: Real Madrid 3-0 Valencia
Champions League-turneringen blev endnu en gang udvidet således, at den nu indeholdt 32 hold modsat 24 tidligere. Dermed blev antallet af grupper øget til otte, og holdene skulle igennem to gruppespil før kvartfinalerne.
Både AaB og Brøndby var med i kvalifikationen, men de blev besejret af henholdsvis Dynamo Kiev og Boavista. Turneringen vil måske huskes for den spanske dominans, og tre af de fire hold i semifinalerne var fra Spanien.
Real Madrid besejrede Bayern Munchen i den ene semifinale, mens Valencia slog Barcelona ud i den anden. Den rene spanske finale blev vundet overbevisende af Real Madrid med 3-0, og målene blev sat ind af Fernando Morientes, Steve McManaman og Raul, som også blev turneringens topscorer med 10 kasser.
1998/1999: Manchester United
Finalen: Manchester United 2-1 Bayern München
Turneringen i 1998/1999-sæsonen havde igen en dansk deltager, da Brøndby IF kvalificerede sig ved at slå slovenske Kosice ud. De havnede i den måske værst tænkelige pulje med FC Barcelona, Manchester United og Bayern München. De vandt faktisk over Bayern München i Parken på et fremragende mål af Allan Ravn, men de blev sendt ud af Champions League med et brag. Efter de seks gruppekampe havde de tre point og en målscore på 4-18.
Det er dog ingen skam at tabe til så store modstandere, og det blev også bevist, da Manchester United og Bayern München mødtes i finalen på Camp Nou i Barcelona. Bayern var foran i det meste af kampen, men Manchester United lavede deres legendariske comeback i overtiden.
Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær var begge blevet indskiftet i løbet af anden halvleg, og det skulle vise sig at være nogle geniale indskiftninger. Først scorede Sheringham og få minutter efter var det Solskjær, og dermed kunne Manchester United fejre The Treble. Andriy Shevchenko og Dwight Yorke delte topscorerværdigheden med otte mål hver.
1997/1998: Real Madrid
Finalen: Real Madrid 1-0 Juventus
Der blev op til denne udgave af Champions League ændret meget på strukturen. Turneringen blev udbygget, så den havde seks grupper, og dermed 24 hold i alt. Det betød, at kun to andenpladser ville gå videre fra gruppen, og det blev Juventus og Bayer Leverkusen, som gik videre med hhv. 12 og 13 point.
Det var første gang, at turneringen indeholdt hold som ikke vandt deres nationale liga året før, og det betød at Real Madrid og Barcelona kunne deltage i turneringen på samme tid. Flere lande havde nu to hold med, men tyskerne havde både Dortmund, som vandt året før, Bayern München og Bayer Leverkusen.
Det betød også, at turneringen i højere grad blev domineret af hold fra de store lande, og vi har set konsekvenserne af den udvikling i nyere tid, hvor Champions League er blevet relativt forudsigelig. I kvartfinalerne var det kun Dynamo Kiev holdet – som dog havde to stjerner i form af Serhiy Rebrov og Andriy Shevchenko – som ikke var fra de fem store ligaer.
Juventus vandt samlet 6-4 over Monaco i semifinalen, mens Real Madrid slog Borussia Dortmund med 2-0 i den anden, og dermed mødtes de store giganter i Champions League finalen. Pedrag Mijatovic scorede det afgørende mål efter 67 minutters spil.
1996/1997: Borussia Dortmund
Finalen: Borussia Dortmund 3-1 Juventus
Turneringen i 1996/1997 blev den sidste, som kun indeholdt vinderne af de nationale ligaer. Brøndby mødte polske Widzew Lodz i kvalifikationsrunden, men desværre tabte de på udebanemål, og dermed blev turneringen uden dansk deltagelse.
Juventus og Ajax mødte hinanden i semifinalen, og hollænderne havde dermed en mulighed for at revanchere finalenederlaget fra 1996. De tabte dog begge semifinaler med samlet 2-6, og da Dortmund vandt over Manchester United i den anden semifinale stod finalen mellem Juventus og Dortmund.
Karl-Heinz Riedle scorede to mål før pausen, og selvom Alessandro Del Piero fik reduceret midt i anden halvleg, så vandt tyskerne 3-1. De kunne dermed fejre deres første, og hidtil eneste CL-triumf.
Atletico Madrid-angriberen Milinko Pantic opnåede sin største bedrift, da han blev samlet topscorer med fem mål. Han var dog tæt forfulgt af flere stjerner som Diego Simeone, Christian Vieri, Mario Jardel, Del Piero og Nicola Amoruso, som alle stod noteret for fire kasser.
1995/1996: Juventus
Finalen: Juventus 1-1 Ajax (Straffesparkskonkurrence: 4-2)
Op til denne udgave ændrede man reglerne således, at en sejr nu gav tre point mod to før i tiden.
Turneringen i 1995/1996 var den første med dansk deltagelse. AaB blev egentlig slået ud i kvalifikationsrunden til Dynamo Kiev, men ukrainerne blev opdaget i et forsøg på at bestikke dommeren i deres første gruppekamp mod Panathinaikos, og de blev med det samme smidt ud.
AaB erstattede dem i gruppen, men de endte sidst i gruppen. De leverede dog nogle flotte præstationer, da de slog gruppevinderne Panathinaikos med 2-1 ligesom de spillede 2-2 med Nantes. Det var samtidig første gang vi fik Rosenborg at se, og de skulle vise sig at være faste deltagere i de næste mange år.
Turneringen vil blive husket for to angribere, der slog igennem og senere skulle vise sig at blive verdensstjerner. Selvom Jari Litmanen blev topscorer med imponerende 9 kasser, så fik både Alessandro Del Piero og Raúl indtaget den store scenere med seks mål hver, og de skulle blive nogle store profiler i Champions League.
I finalen stod Ajax endnu engang overfor et italiensk hold, men denne gang var AC Milan skiftet ud med Juventus. Jari Litmanen og Fabrizio Ravanelli scorede en kasse hver, og kampen skulle afgøres på straffespark. Edgar Davids brændte det første spark, og Juventus scorede samtidigt på alle fire forsøg, så det blev en sejr til La Vecchia Signora.
1994/1995: Ajax
Finalen: Ajax 1-0 AC Milan
Endnu en gang var der blevet ændret på strukturen i Champions League turneringen, således at der nu var fire grupper med fire hold. De to bedste fra hver gruppe mødtes i kvartfinalerne, som var blevet indført for første gang i turneringen.
Silkeborg mødte Dynamo Kiev i den afgørende kvalifikationsrunde, og efter 0-0 hjemme på Silkeborg Stadion tabte de desværre 1-3 i Ukraine.
Gruppefasen bød på nogle få overraskelser, hvor IFK Göteborg blandt andet vandt gruppe A over Barcelona, Manchester United og Galatasaray. Svenskerne blev dog slået ud i kvartfinalen af Bayern München på udebanemål.
AC Milan slog PSG i den ene semifinale, mens Ajax besejrede Bayern München i den anden, og dermed kunne de to vindere mødes i finalen på Ernst-Happel-Stadion. Ajax-holdet ledet af Louis van Gaal var propfyldt med stortalenter, som senere skulle få flotte karrierer i storklubber.
Det bestod blandt andre af de Boer-brødrene, van der Sar, Michael Reiziger, Frank Rijkaard, Clarence Seedorf, Edgar Davids og Marc Overmars var alle i startopstillingen den 24. maj 1995. Det blev dog en 18-årig angriber, der skulle vise sig at afgøre kampen. Patrick Kluivert erstattede Jari Litmanen med 20 minutter igen af kampen, og han prikkede kort før tid bolden forbi Sebastiano Rossi, og hermed kunne Ajax-holdet løfte pokalen.
1993/1994: AC Milan
Finalen: AC Milan 4-0 Barcelona
Op til 93/94-turneringen var der igen ændret en smuke på strukturen. Der var fortsat kun to grupper à fire hold, men til forskel fra året før blev der denne gang spillet semifinaler. Barcelona og Monaco gik videre fra gruppe A, hvor de slog Spartak Moskva og Galatasaray ud. I gruppe B var AC Milan og Porto dominerende, mens Werder Bremen og Anderlecht blev elimineret.
FC København havde vundet klubbens første mesterskab, og skulle derfor forsøge at spille op med de store drenge i Champions League. De stødte dog ind i AC Milan i anden runde, og de blev rundbarberet 0-6 i Parken, inden de tabte 0-1 på San Siro i Milano.
Semifinalerne blev blot spillet over et enkelt opgør, og AC Milan besejrede uden problemer Monaco med 3-0. Barcelona vandt ligeledes med 3-0 over Porto, og dermed stod finalen på det Olympiske Stadion i Athen mellem AC Milan og Barcelona.
Barcelona var den store favorit til finalen, og selvom AC Milan havde et meget stærkt hold, så var Barca verdensberømt for ”El Dream Team” anført af Johan Cruyff. Romario, Ronald Koeman, Pep Guardiola, Hristo Stoichkov med flere var degraderet til statister i finalen, som var en meget ensidig forestilling. AC Milan vandt kampen 4-0, blandt andet takket være et hattrick af Daniele Massaro.
Utroligt nok blev Ronald Koeman topscorer i turneringen med hele otte mål, hvilket er meget imponerende som midtstopper. Han delte topscorerværdigheden med Wynton Rufer fra Werder Bremen.
1992/1993: Marseille
Finalen: Marseille 1-0 AC Milan
Den første udgave af Champions League som vi kender turneringen i dag startede i 1992. Strukturen var en smule anderledes end i dag, og selvom turneringen startede med 36 hold, så var der kun otte hold med i gruppespillet.
Lyngby var den danske representant, da de havde vundet mesterskabet i 1992. De tabte dog begge opgør i anden runde imod Glasgow Rangers, hvilket betød et hurtigt exit.
Et Marseille-hold med Fabien Barthez, Marcel Desailly, Alen Boksic, Rudi Völler og Didier Deschamps vandt en relativt tæt gruppe over Glasgow Rangers, Club Brügge og CSKA Moskva, og gik herfra direkte til finalen.
De mødte AC Milan, som havde et regulært drømmehold i starten af 1990’erne. Fabio Capello havde blandt andre Mauro Tassotti, Paolo Maldini, Franco Baresi, Frank Rijkaard og Marco van Basten på holdkortet , og italienerne havde vundet gruppen klart over IFK Göteborg, Porto og PSV Eindhoven med maksimum point og 11-1 i målscore.
Finalen, som blev spillet på Olympiastadion i München, var spækket med store chancer, men forsvarsspilleren Basile Boli scorede kampens eneste mål kort før pausen. Den tætte ivorianer headede et flot mål ind på et hjørnespark, og Sebastiano Rossi i AC Milan-målet kunne blot se på.
Romario blev turneringens topscorer med syv kasser, hvilket også banede vejen for et skifte fra PSV Eindhoven til Barcelona.
Det kom efterfølgende frem, at Marseille havde bestukket Valenciennes, som de mødte i ugen op til CL-finalen således, at de uden problemer besejrede dem 1-0. Dermed kunne de fokusere fuldt ud på finalen, hvor de slog AC Milan med 1-0. Senere blev bestukkelsen opdaget, og Marseille blev tvangsnedrykket til Ligue 2. De fik dog lov til at beholde pokalen med de store ører, da der ikke var foretaget ulovligheder i selve CL-turneringen.
Alle vinderne af Champions League
Hermed kom vi igennem samtlige 25 finaler af Champions League-turneringen. Real Madrid var kongerne af turneringen under det gamle navn, Mesterholdenes Europa Cup, som de vandt hele seks gange.
Selvsamme Real Madrid sidder også på tronen i den nuværende turneringsform, og de har vundet Champions League hele seks gange siden 1992. Los Blancos kunne løfte pokalen i 1998, 2000, 2002, 2014, 2016 og 2017.
De blev også det første hold, der vandt Champions League to gange i streg, og det understreger deres dominans i europæisk fodbold.
Barcelona har været det næstmest vindende hold, og de har vundet fire turneringer. AC Milan har vundet den tre gange, mens Manchester United og Bayern München har vundet Champions League to gange.
Cristiano Ronaldo er den mest scorende spiller i Champions League-historien. Portugiseren har scoret 111 mål i 144 kampe, og der er et pænt stykke ned til Lionel Messi, der har scoret 97 mål i 119 kampe.
Fem danskere har prøvet at løfte pokalen med de store ører siden 1992. Michael Laudrup og det legendariske Dream Team vandt pokalen i 1992, og det var sidste udgave inden ændringen af formatet.
Brian Laudrup var med på AC Milan-holdet, der vandt turneringen i 1994, men han var dog ikke med til kampen.
Peter Schmeichel vandt sammen med Manchester United turneringen i 1999 efter det fantastiske comeback imod Bayern München.
Da AC Milan vandt turneringen i 2003 havde de Jon Dahl Tomasson, Thomas Helveg og Martin Laursen i truppen, men det var kun sidstnævnte, der var udtaget til truppen. Laursen brugte dog alle 120 minutter på bænken.
Champions League vindere: Spørgsmål og svar
Hvem har vundet Champions League flest gange?
Real Madrid har vundet Champions League flest gange (13).
Hvilken spiller har vundet Champions League flest gange?
Francisco Gento er spilleren med flest Champions League-titler (6).
Hvornår startede Champions League?
Champions League går helt tilbage til 1955/1956, men skiftede i 1992/1993 navn fra European Champions Clubs’ Cup til Champions League.